Selektiv mutisme

Selektiv mutisme: Mit barn er stille barn – men kun i nogle situationer

Selektiv mutisme er karakteriseret ved at selektere i ens tale konsekvent i visse situationer. For eksempel at et barn udviser tilstrækkelige sprogkompetencer i specifikke sociale situationer, typisk derhjemme, men konsistent ikke kan tale (stumhed) foran andre, typisk i skolen. Lidelsen skal vare minimum én måned, ikke være begrænset til den første måned af skolegangen og være i en sværhedsgrad, så det forstyrrer uddannelses- eller arbejdspræstationer eller social kommunikation. Desuden skyldes det ikke ikke manglende kendskab til det talte sprog krævet i sociale situationer – for eksempel at tale et andet sprog i skolen end derhjemme.

Det er vigtigt at skelne selektiv mutisme fra andre tilstande, hvor mutisme (stumhed) optræder som sekundært fænomen. Mutisme ses nemlig også blandt børn med autismespektrumforstyrrelser og nogle gange hos børn med skizofreni. Før der kan være tale om selektiv mutisme skal det desuden udelukkes, at stumheden skyldes sanselige defekter såsom manglende hørelse, manglende taleevne og lignende.