Psykologhjælp til unge
Psykologhjælp uden ventetid
Prøv en gratis forsamtale med en af vores dygtige psykologer

Mød én af vores psykologer
Albert på 25 er én af vores dygtige ungepsykologer under autorisation i København, som kan hjælpe dig, hvis du for eksempel
- er ensom
- har angst eller er deprimeret
- har lavt selvværd eller mangler motivation i hverdagen
- er uafklaret omkring din seksualitet eller dit køn
- har en kronisk lidelse, som påvirker dig psykisk
- har problemer med cutting eller anden selvskade
Tilbud på psykologhjælp til unge
Ventetiden i det offentlige til gratis psykologhjælp er ikke blevet kortere. Hos We.Care kan du komme til med det samme og vi tilbyder lige 25% rabat til unge, hvis du vælger at gå hos vores dygtige nyuddannede psykolog Albert, der er under autorisation. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark gives der yderligere tilskud.
Gratis forsamtale
Er du i tvivl om du har brug for en psykolog?
Ved en gratis forsamtale kan du blive afklaret omkring dit behov, og vi kan finde den helt rigtige psykolog til at hjælpe dig med netop de udfordringer du tumler med. Vi har flere yngre psykologer i huset på Østerbro og online.
Ensomhed blandt unge – Er du ensom?
Det er ikke fedt at stå uden venner eller uden for fællesskabet. Enten at blive holdt helt uden for eller at føle sig ensom, selv når man er i selskab med andre. For ensomhed er ikke nødvendigvis forbundet med, om man har mange eller få mennesker omkring sig. Måske trækker du dig selv væk fra fællesskaber, som du egentlig gerne vil være en del af? Måske er du til stede, men har svært ved at byde ind med noget og bliver overset eller ignoreret? Måske har du kke fundet det rigtige fællesskab endnu?
Uanset årsagen kan det føles enormt ensomt. Ensomhed defineres faktisk som en smerte, og det er ikke sundt at være ensom. Ofte er ensomhed et symptom på et underliggende problem, der bør arbejdes med. Lavt selvværd eller mistrivsel, for eksempel. Vores psykologer kan hjælpe dig med at finde frem til præcis hvor skoen trykker – altså hvorfor du er ensom – og konkrete redskaber til at overvinde dine vanskeligheder og finde de fælleskaber, der er gode for netop dig.
Psykologer i København og resten af landet online
We.Care tilbyder psykologhjælp til dig der er ung, uanset hvor i landet du befinder dig. Bor du i København eller omegn er det muligt at mødes fysisk med din psykolog i vores lokaler på Østerbro, og ellers foregår alle (video-)konsultationer og skriftlig psykologhjælp online. Rækker du ud til os på hello@we.care bliver du kontaktet inden for 24 timer på hverdage.
Et online-forløb hos We.Care er selvfølgelig omfattet af samme regler om tavshedspligt og diskretion som fysiske konsultationer. Vores krypterede platform er et sikkert rum til at tale frit med din psykolog. Og du kan tale med os om alt. Fra dit hjem, din arbejdsplads, dit yndligsspot i parken – eller et helt fjerde sted, hvor du føler dig tryg og privat.
Kemien med din psykolog er altafgørende. Derfor kan du med We.Care altid skifte psykolog undervejs, hvis du ønsker det. Din journal vil automatisk følge med til din nye psykolog.
Nedenfor har vi samlet en række videoer til dig der er interesseret.
Se vores indhold til dig
Hvad er ensomhed?
Hvorfor man føler sig ensom kan der være forskellige og flere årsager til. Når vores liv ændre sig enten af årsager som vi selv har valgt eller en ny livsomstændighed, kan vi føle os ensomme. Det kan være grundet sygdom, at vi flytter til en ny by eller et helt nyt land, mere hjemmearbejde eller at man skifter job. I videoen taler psykolog, Rikke Nørgaard Elster om ensomhed, og hvad man selv kan gøre, for at tage små skridt ad gangen for at komme ud af ensomheden.
Sådan ved du, om du skal starte til psykolog
Måske oplever du, at dine dage, relationer og beslutninger bliver dårligere og dårligere. Og måske siger noget i dig, at det fornuftige selvfølgelig er, at starte hos en psykolog. Så hvordan ved du, om tiden er inde? Svaret finder du her.
Link til artiklen: Sådan ved du om du skal starte til psykolog
“There’s no shame in taking care of your mental health”
Da stressen blev for overvældende for Sangu Delle, måtte han konfrontere sine egne fordomme: at mænd ikke skulle tage sig af deres mentale helbred. I en personlig tale fortæller han, hvordan han lærte at håndtere hans angst i et samfund, der har et anstrengt forhold til følelser. Og som han selv siger: “Being honest about how we feel doesn’t make us weak — it makes us human.”
Taknemmelighedsliste
I en tid, hvor vi mere end nogensinde føler afsavn, kan det være svært at stoppe op og udtrykke vores taknemmelighed for det gode, som vi oplever og har i vores liv. I denne her video får du derfor værktøjer til, hvordan taknemmelighed kan blive en større del af din hverdag, som en fast praksis.
“I’m Fine” – Learning to live with depression
I videoen møder du Jake, han er 33 år og lever med depression. I 2017 ændrede hans tilstand sig dog markant. Gennem øget motion i naturen og mere åbenhed omkring hans diagnose bemærkede han en tydelig forbedring af sit mentale helbred.
Åndedrætsøvelse
Der er meget som vi kan bekymre os om for tiden. Ofte fylder disse bekymringer mere end vi gerne ville. Hvis du kan nikke genkendende til dette, er denne åndedrætsøvelse god til dig hvis du vil have en nem og hurtig måde til komme ud af hovedet og ned i kroppen. Den kan derudover hjælpe dig til at skabe ro i kroppen, når du skal sove.
Hvordan stopper jeg med at ruminere?
I en tid hvor alt virker usikkert, er det naturligt for os at overtænke visse scenarier. I denne her video skal vi derfor tale om, hvordan man kan hjælpe sig selv med at bruge mindre tid på overtænkning.
What’s so funny about mental illness?
Hvis vi brækker et ben, er vi nærmest sikre på, at folk omkring os tager hensyn til os. Hvis vi derimod kæmper med angst, depression eller lignende udfordringer, er dette hensyn slet ikke en selvfølge.
Med andre ord, skaber fysiske skader sympati, men ikke de mentale. Og hvorfor egentlig det? I videoen kan du se Ruby Wax som med sin blændende energi opfordrer os til at sætte en stopper for stigmatiseringen af mentale lidelser.
Hvordan håndterer jeg søvnproblemer?
– Skab gode rutiner så du kan sove
Hvis tankerne kører rundt i hovedet, er det vanskeligt at falde til ro og i søvn om aftenen. Der er ingen tvivl om, at mange lider af søvnproblemer. Det er enormt frustrerende, især når man er meget træt og f.eks. har en vigtig begivenhed eller møde dagen efter. I videoen får du derfor 6 gode råd til at skabe en bedre søvnhygiejne.
Alle siger det. Det er ikke nemt at være ung.
Vi “voksne” (i virkeligheden superdumt og boomer-agtigt sagt, for unge er jo også voksne. Men du ved, hvad jeg mener.) siger allesammen, at vi forstår, at det er hårdt lige nu. Men gør vi egentlig det? “Jeg kan godt huske, hvordan det er at være ung.” Gu kan jeg ej. Det er 20 år siden. Det er lige så mange år siden, som du måske er. Jeg skal ikke bilde mig ind, at jeg kan huske præcist, hvordan det føles. Plus: der var altså ingen corona dengang, vi var unge. De største bekymringer vi havde, var om nogen stjal de øl, vi havde gemt i busken.
Så måske vi, der ikke er unge længere, skulle stoppe med at sige, at vi forstår. For det kan vi aldrig komme til 100%. Sådan er det bare. Det kan ingen lave om på. Men det betyder ikke, at vi ikke mener det, når vi siger, at vi gerne vil hjælpe. For vi vil SÅ gerne hjælpe. Både os i We.Care, jeres forældre, lærerne og underviserne, Mette, og dem alle sammen.
Langt de fleste politikere taler om gratis psykologhjælp. Og det er jo en smuk tanke. Men desværre er der lange ventelister, som kun bliver endnu længere i disse tider. Og derfor vil vi i We.Care gerne hjælpe alt det, vi kan. Desværre har vi (ligesom alle andre) kun de ressourcer og de timer i døgnet, vi har. Så vi kan ikke tilbyde alle, der har brug for det, at tale med en psykolog over video.
Det næstbedste, vi så kan gøre, er at samle noget at det bedste psykologisk rådgivning, der findes derude, sammen til dig. Internettet er stort, og kan virke uoverskueligt. Men vores psykologer har brugt tid på at udvælge det mest relevante indhold for unge i en coronatid. Vi håber, at det kan hjælpe dig bare en smule til at komme igennem denne tid. Der er ret mange gode tips og værktøjer fra nogle utroligt kloge mennesker. Og nogle gange er det bare det ene eller de få gode råd, som kan ligge og rumstere oppe i hovedet og pludselig gøre, at det hele virker lidt mere overskueligt.
Og vil I så ikke love, at I holder sammen og hjælper hinanden? 🙏🏼 For I forstår jo ægte hinanden. I ved, hvordan det føles at misse en festival, når man er ny student. I ved hvordan det føles at starte et studie på teams. I ved, hvor utrygt det er ikke at vide, hvornår man kan komme på det ophold i udlandet, man har glædet sig til i lang tid.
Ræk ud til hinanden. Spørg, hvordan det går. Fortæl andre, hvordan du sådan rigtigt har det. Husk på, at det er stærke mennesker, der tør sige “Tak fordi du spørger. Det går superdårligt.” en gang imellem. Men det er OK ikke at være OK hele tiden – specielt lige nu.
Venlig hilsen,
Allan fra Marketing, 44 år.
