Autoriseret psykolog

Anne N.

Særlige ekspertområder:
Krop/psyke sammenhæng, mindfulness og meditation,
self-compassion & compassion baseret terapi.

Bred klinisk erfaring

Anne er uddannet fra Århus Universitet. Hun er autoriseret psykolog med bred klinisk erfaring fra blandt andet egen private praksis. Det vil vil sige, at hun har haft flere tusinde konsultationstimer og kan yde psykologhjælp til en bred vifte af psykologiske tilstande og problematikker såsom; angst, stress, depression, lavt selvværd, parforhold, parterapi og familie, sorg og tab, studierelaterede udfordringer, posttraumatisk stress, seksualitet eller seksuelle udfordringer, personlig udvikling mm.

Hvis du føler, at dine udfordringer ikke er dækket ind under disse områder, skal du vide, at Anne i alle situationer vil tage udgangspunkt i din specifikke problematik. Med faglige øjne kan hun hjælpe dig med at håndtere de tanker du har og den situation du står i, så du kan få dét forløb, der passer bedst til dine behov.

Udover en bred almen erfaring har Anne yderligere specialiseret sig inden for følgende områder:

Anne har ledige tider

Du behøver ingen henvisning

Kort om Anne N

Alder: 42 år

Erhvervserfaring: 
Egen praksis siden 2014. Inden da en årrække hos TUBA; terapi til unge, som er børn af forældre med alkoholmisbrug. Individuel og gruppeterapi, undervisning, m.m. 

Uddannelse: 
Uddannet Cand.Psych. på Aarhus Universitet

Kurser og efteruddannelse:
Mindful Self-Compassion (MSC)
Udviklingsgruppe for terapeuter 3×5 dage om året i 4 år
Grundkursus i Intensiv Psykodynamisk Korttidsterapi (ISTDP)

Metodisk tilgang: Psykodynamisk, eksistentiel, kropsorienteret, mindfulness-baseret, compassion-baseret samt elementer fra kognitiv terapi

Sprog: Psykologhjælp på dansk

NB: Er det Anne, du specifikt ønsker at booke, skal du blot skrive det i kommentarfeltet, når du registrerer dig. Så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.

Krop og psyke

“Jeg har altid været optaget af sammenhængen mellem krop og psyke, og skrev speciale om hvilken betydning kontakt med kroppen har for menneskers livskvalitet.

I vores samfund er vi meget optaget af hvordan kroppen ser ud samt hvad den kan præstere. At mærke sin krop indefra, fri for præstation, kan være en fantastisk vej til at komme i ro og i dybere kontakt med sig selv. At bevæge kroppen kan være vej til at mærke bl.a. kraft og glæde.”

Mindfulness og meditation

“Jeg har selv praktiseret mindfulness og meditation i mange år – siden jeg som helt ung blev introduceret til det gennem yoga. Det at finde et præstationsfrit rum, hvor det blot handler om at være til stede og mærke sig selv, er guld værd.

Det kan også være udfordrende, da man bliver konfronteret med mange ting, når man vender “blikket indad”. Det står i skarp kontrast til det “hurtige liv”, vi lever i dag med jobs, træning, i familien, på sociale medier, m.m. Jeg bruger ofte mindfulness i terapi og mange klienter har haft stor glæde af det.”

Compassion-baseret terapi

“Vi er sammen med os selv hele livet og vores “indre klima” er af afgørende betydning for, hvordan vi har det. Mange mennesker er rigtig hårde ved sig selv. Mange har det fx svært med at begå fejl og vise sårbarhed.

Derfor har jeg en compassion-baseret tilgang i terapien. Når vi er medfølende overfor os selv, bliver vi også mere medfølende overfor andre. Det er godt for verden og begge dele kan trænes.”

Om Annes behandling

“Da jeg er meget inspireret af mindfulness og medfølelsesbaserede tilgange, handler alle mine samtaler om at skabe rum for det, der er i dig og møde det med nærvær, medfølelse og konstruktiv undren.

Jeg anvender forskellige metoder afhængigt af, hvad der er meningsfuldt og virksomt for det enkelte menneske. Det kan f.eks. enten være psykodynamisk, kognitivt eller eksistentielt.

I et samarbejde finder vi frem til, hvad der er vigtigt for dig og hvad der skal til, for at flytte din problemstilling i den rigtige retning. Dernæst skal du i gang med at gøre noget andet end det du plejer i din hverdag, så det ikke kun “bliver ved snakken”.

Terapi og udviklingsarbejde kræver mod og nænsomhed. For at terapi kan virke og give mening, skal du se ærligt og åbent på sig selv. Men det er også en potentiel sårbar proces. Derfor er rammen og kontakten mellem os vigtig. Jeg bestræber mig på at skabe et trygt og sikkert rum, hvori du kan udforske dine handle-, føle- og tankemønstre, på en både kærlig og konfronterende måde. I den terapeutiske samtale er du i fokus. Vi vil se på, hvad der ligger til grund for dine vanskeligheder og hvad der skal til, for at du kan få det godt.

Mit fokus vil være på dine vanskeligheder, men også altid på dine ressourcer og udviklingsmuligheder.”

Vi hjælper dig igang

Psykologhjælp over video

Videokonsultationerne foregår som en traditionel konsultation ansigt-til-ansigt live via web-kamera på din computer, tablet eller smartphone, som du kender det fra fx. Teams eller Zoom. Men det foregår via We.Cares egenudviklede krypterede og sikre løsning.

> Læs mere og se priser her

w

Skriftlig psykologhjælp

Den skriftlige psykologhjælp foregår ligesom på email, men over en krypteret og sikker platform. Du skriver præcis, når det passer dig, lige så ofte du har behov for det. Din psykolog svarer dig inden for 24 timer på hverdage.

> Læs mere og se priser her

Kontakt en psykolog med det samme

Hvad er online psykologhjælp?

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care