Psykolog
Signe SJ
Særlige ekspertområder:
Erhvervspsykologi, stress, angst, ledercoaching, teamudvikling, kommunikation, mental sundhed, vaner, personlig udvikling, expat problematikker – at være dansker i udlandet
Bred klinisk erfaring
Signe er autoriseret psykolog og erhvervspsykolog – en psykolog, der er specialiseret indenfor arbejde og organisationer. Hun har haft flere end tusinde konsultationstimer og har bred psykologfaglig erfaring.
Signe kan hjælpe med en bred palet af emner som bl.a. stress, belastningsreaktioner, angst, mental trivsel, karriereudvikling, bæredygtigt arbejdsliv, grænsesætning, vaner, personligt lederskab, personlig udvikling mfl.
Hun tilbyder også ledersparring og rådgivning til organisationer inden for bl.a. ledelse, forebyggelse af stress, udviklingsforløb, team problematikker, konflikter, ansvarsstress hos ledere, høje følelsesmæssige krav, trivsel, arbejdsmiljø, kommunikation mv.
Foruden en erhvervspsykologisk specialisering har Signe også særlig erfaring med expat danskere – dvs. danskere, der er flyttet til udlandet. Hun har selv boet og arbejdet i flere lande og kender til de problematikker, der kan være forbundet med at være væk fra sit hjemland.
Oplever du at stå med andre udfordringer end de ovenstående eksempler, skal du vide, at Signe har bred erfaring med mange andre psykologiske områder og problematikker. Du skal blot forklare det problem, du står med. Så vil du blive tilbudt det forløb, der bedst muligt hjælper dig med at håndtere udfordringen.
Hvis du ikke er helt sikker på, hvad du præcist har brug for hjælp til – måske fordi problematikken virker mudret eller der er mange faktorer på spil – kan du tage det roligt. Signe vil med sine mange års erfaring hjælpe med at skære ind til det relevante, så du får fokuseret på det, der rent faktisk giver værdi.
Du behøver ingen henvisning
Kort om Signe SJ
Fødselsdato: 1990
Uddannelse:
- Cand.psych.Aut.
Sprog: Dansk
NB: Er det Signe, du specifikt ønsker at booke, skal du blot skrive det i kommentarfeltet, når du registrerer dig. Så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.
Vi hjælper dig igang
Psykologhjælp over video
Videokonsultationerne foregår som en traditionel konsultation ansigt-til-ansigt live via web-kamera på din computer, tablet eller smartphone, som du kender det fra fx. Teams eller Zoom. Men det foregår via We.Cares egenudviklede krypterede og sikre løsning.
> Læs mere og se priser her
Skriftlig psykologhjælp
Den skriftlige psykologhjælp foregår ligesom på email, men over en krypteret og sikker platform. Du skriver præcis, når det passer dig, lige så ofte du har behov for det. Din psykolog svarer dig inden for 24 timer på hverdage.
> Læs mere og se priser her