Nina F
Særlige ekspertområder:
Familier, børn og unge, angst, depression, ADHD, autisme, lavt selvværd, ensomhed og personlig udvikling
Bred klinisk erfaring
Med mere end 10 års erfaring i arbejdet med familier, børn og unge er jeg klar til at hjælpe dig med de psykologiske problemstillinger, du møder i din hverdag.
For mig er det vigtigt, at du føler dig set og hørt. Jeg vil bestræbe mig på at skabe et trygt og tillidsfuldt terapeutisk rum, hvor du kan føle dig godt tilpas. Hos mig vil du opleve at blive lyttet til og rummet samtidig med, at jeg som psykolog er handlingsorienteret og direkte dér, hvor det passer ind i sammenhængen.
Du behøver ingen henvisning
Kort om Nina F
Fødselsdato: 15. august 1987
Erhvervserfaring:
-
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Aarhus Kommune
-
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Randers Kommune
-
Forskningsassistent på Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge
Uddannelse: Cand.psych. aut.
Kurser og efteruddannelse: Certificeret Cool Kids/Chilled behandler (angstbehandling)
Første del af specialistuddannelsen i Klinisk Børne- og Ungepsykologi
- Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser
- Psykologisk udredning
- Interventionsformer, børn og unge
- Lovgivning og etik
Sprog: Dansk & engelsk
NB: Er det Nina F, du specifikt ønsker at booke, skal du blot skrive det i kommentarfeltet, når du registrerer dig. Så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.
Om Ninas behandling
For mig er det vigtigste relationen til dig, og at du kan føle dig tryg. Jeg trækker på flere forskellige teoretiske metoder, men anvender særligt kognitiv adfærdsterapi, systemisk terapi, narrativ terapi og metakognitiv terapi.
Jeg er af den opfattelse, at vores tanker, følelser og kropslige fornemmelser hænger sammen med vores væren i verden, ligesom jeg mener, at vi som mennesker i høj grad bærer præg af de erfaringer og de relationer, vi har med os.
Mit mål er at hjælpe dig med at få et meningsfuldt og givende liv.
Vi hjælper dig igang
Psykologhjælp over video
Videokonsultationerne foregår som en traditionel konsultation ansigt-til-ansigt live via web-kamera på din computer, tablet eller smartphone, som du kender det fra fx. Teams eller Zoom. Men det foregår via We.Cares egenudviklede krypterede og sikre løsning.
> Læs mere og se priser her
Skriftlig psykologhjælp
Den skriftlige psykologhjælp foregår ligesom på email, men over en krypteret og sikker platform. Du skriver præcis, når det passer dig, lige så ofte du har behov for det. Din psykolog svarer dig inden for 24 timer på hverdage.
> Læs mere og se priser her