Autoriseret psykolog

Michael

Særlige ekspertområder:

Misbrugs/afhængighed, omsorgssvigt, dobbeltdiagnose (misbrug og psykiatrisk lidelse), angst, eksistentielle kriser, pårørende til stof- og/eller alkoholproblematik.

 

Bred klinisk erfaring

Michael har mange års solid erfaring og har som autoriseret psykolog arbejdet med flere aspekter af psykologhjælp, i gruppeterapi såvel som i individuel terapeut.  

Du behøver ingen henvisning

Kort om Michael

Alder: 34

Erhvervserfaring:

– Psykolog i Mariagerfjord Rusmiddelcenter
– Psykolog i PPR, Region Nordjylland
– Klinisk psykolog i Ringsted Kommune, bl.a. screening og udredning
– Social mentor, Bo & Gadeteamet, Aalborg Kommune
– Gruppeterapeut, Børn i sorg, Aars

Uddannelse: cand.psych. aut.

Kurser og efteruddannelse: 

Sprog: 

Psykologhjælp på dansk

NB: Er det Michael, du specifikt ønsker at booke, skal du blot skrive det i kommentarfeltet, når du registrerer dig. Så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.

Misbrug/afhængig-hed + Hjælp til pårørende

Misbrug af alkohol og/eller stoffer kan føre til afhængighed og have store, destruktive konsekvenser for både den misbrugende og for pårørende. Det er vigtigt at forstå de mekanismer, der ligger bag en afhængighed, såsom kemiske reaktioner i hjernen og mangfoldige psykologiske reaktioner, for at kunne finde frem til at genvinde kontrollen over sit liv. Jeg har stor erfaring udi lige netop disse svære samtaler samt i forhold til at hjælpe pårørende til at passe på sig selv.

Angst

Angst er en vigtig hjælper, fordi angst kan virke som et værn imod katastrofer. Desværre kan angst også få en negativ betydning i vores liv og indskrænke vores frihed i verden. Hvis det er sket for dig, kan jeg hjælpe dig til at forstå, hvordan det er kommet så vidt, og vi vil sammen finde ud af, hvordan du kan håndtere angst, så den igen bare bliver en god ven, der kan passe på dig. Jeg har selvfølgelig også både faglig viden om angst og idéer til, hvad du kan gøre for at håndtere angsten.

Omsorgssvigt

Vi er som mennesker i høj grad farvet af, hvor vi kommer fra. Omsorgssvigt kan have stor betydning for et menneskes udvikling, særligt i forhold til etablering af nære relationer og den tillid man møder omverdenen med. Når det er sagt, kan det variere meget alt efter, hvornår ens omsorgsbehov er blevet svigtet og hvordan, og derfor er det vigtigt med faglig indsigt heri. Jeg har hjulpet mange mennesker, som har oplevet omsorgssvigt, og jeg sætter en ære i at etablere en tryg relation, hvori vi sammen kan udforske, hvad der er på spil – nogle gange kræver det, at vi snakker om dine oplevelser, mens andre profiterer af hjælp til at ‘lukke ned’ og en accept af, at de ikke behøver give mere opmærksomhed til de tidligere mentale sår.

Om Michaels behandling

Jeg er overbevist om, at vi finder de bedst løsninger sammen. Det betyder, at vi begge skal i arbejdstøjet for at opnå det optimale udbytte af behandlingen hos mig – jeg kan desværre ikke komme med magiske, hurtige løsninger, der får alle problemer til at gå væk. Til gengæld lover jeg, at jeg vil gøre mit ypperste for, at du kan føle dig tryg til at tage hånd om dine udfordringer. Jeg vil være lyttende, opmærksom og nærværende. Derudover anerkender jeg også, at du i perioder vil få brug for råd fra en ekspert, og den rolle er jeg ikke bange for at træde i, men jeg bestræber mig på at gøre det på en stille og rolig og ikke mindst forstående måde.

Metodisk er jeg fra start skolet inden for det, der hedder psykodynamisk terapi og finder derudover stor inspiration fra eksistentiel og kognitiv terapi. Det, der er vigtigt her, er, at jeg grundlæggende lægger stor vægt på den relation, vi kan få skabt sammen i dine samtaler, og at erfaringen har lært mig, at det ikke er navnet på den enkelte metode, der er afgørende, men tværtimod det, at jeg lærer dig at kende og derigennem finder ud af, hvilken metode der er den rette for dig. Dette vil vi løbende justere alt efter, hvad vi finder ud af virker for dig. Endelig skal nævnes, at jeg er en rolig person, som får fortalt, at jeg er god til at skabe en tryg atmosfære. Derudover er jeg rummelig og kan holde til at lytte til det meste. Det ved jeg, fordi jeg mange gange har prøvet det. Jeg ser frem til at snakke med dig :).

Vi hjælper dig igang

Psykologhjælp over video

Videokonsultationerne foregår som en traditionel konsultation ansigt-til-ansigt live via web-kamera på din computer, tablet eller smartphone, som du kender det fra fx. Teams eller Zoom. Men det foregår via We.Cares egenudviklede krypterede og sikre løsning.

> Læs mere og se priser her

w

Skriftlig psykologhjælp

Den skriftlige psykologhjælp foregår ligesom på email, men over en krypteret og sikker platform. Du skriver præcis, når det passer dig, lige så ofte du har behov for det. Din psykolog svarer dig inden for 24 timer på hverdage.

> Læs mere og se priser her

Kontakt en psykolog med det samme

Hvad er online psykologhjælp?

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care