Trivsel og tilknytning

De første otte år i ægteskabet.. med eller uden børn

Et forskningsstudie om de første otte år af ægteskabet viste, at par med og uden børn generelt viser samme mængde af nedgang i ægteskabet over en otte-årig periode. Disse ændringer har tendens til at ske pludseligt omkring barnets fødsel for forældre og mere gradvist for par uden børn. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle forældre oplever, at ægteskabet forringes efter fødslen af det første barn – nogle oplever forbedringer i overgangen til at blive forældre sammen.

Dog peger forskningen i retningen af, at det gennemsnitlige parforhold bliver udfordret i overgangen ind itil forældreskabet i cirka fire år efter deres første barn kommer til verden. Konkret oplever forældrepar, at forholdet forringes pludseligt omkring det nye barns ankomst. Parforholdet kommer under pludselig forandring og pres blandt andet ved, at man har mindre tid til positive par-aktiviteter og fritid sammen, hvilket kan skabe flere ægteskabskonflikter.

Vielser, parterapi og skilsmisser

Ifølge Danmarks Statistik blev der indgået 32.530 vielser i 2018 i Danmark. Samme år lå skilsmisseraten på 46,5%, hvilket faktisk er et fald i forhold til foregående år. Skilsmisseraten er et mål for, hvor mange ægteskaber, der ender i skilsmisse inden for 50 års ægteskab, såfremt ingen af parterne i ægteskabet dør i mellemtiden. Det vil sige, at en stor andel af de ægteskaber som indgås i Danmark faktisk ender i en skilsmisse.

Størstedelen af par som har udfordringer i parforholdet, søger ikke parterapi eller anden form for professionel hjælp. Barrierer til at søge parterapi er bekymringer om, hvor meget tid det vil tage, hvor mange penge det koster, og at begge parter skal erkende, at de har brug for hjælp.

Det leder til spørgsmålet om, hvad der har betydning for, om et parforhold holder til at fejre diamantbryllup eller ender med at bliver en del af statistikken? Der er flere parametre og tematikker, som har indflydelse på det. Vi starter med, hvorfor det er vigtigt, at have det godt i sit parforhold. 

Trivsel i dit parforhold er vigtigt for dit psykiske og fysiske helbred 

Et forhold mellem to mennesker påvirker både de to i selve ægteskabet og de nærmeste omkring. Forskningsresultater peger på, at udfordringer i ægteskabet har indflydelse på både vores eget og vores børns fysiske og psykiske helbred.

Problemer i ægteskabet har blandt andet vist sig at være associeret med højere forekomst af depression og misbrug, nedsat funktion af vores immunforsvarssystem og at påvirke børns helbred negativt. 

Tilknytning og dens betydning for parforholdet

Det er en vigtig faktor for at trives i et parforhold, at begge parter føler sig trygge. Fra fødsel af er vi afhængige af at få omsorg, opmærksomhed og nærvær for at overleve. Derfor lærer vi i vores første leveår meget om, hvordan vi skaber en relation til et andet menneske gennem vores relation med vores primære omsorgspersoner, der oftest er vores forældre.

Vi opbygger en form for skabelon for, hvordan relationer dannes med andre mennesker, som vi tager med os, når vi danner nye relationer op gennem vores barndom, ungdom og voksenliv. På fagsprog kaldes det, at vi udvikler en tilknytningsstil eller et tilknytningsmønster. Afhængigt af i hvilken grad vores relation til vores mor og far var præget af mere eller mindre empati, kontakt og nærvær, danner vi et mere trygt eller mere utrygt tilknytningsmønster.

I alt findes der fire tilknytningsmønstre:

1. Tryg tilknytning
2. Utryg tilknytning med undvigende/afvisende mønster
3. Utryg tilknytning med ængstelig/ambivalent mønster
4. Utryg tilknytning med desorganiseret mønster

Det tilknytningsmønster, vi har tillært os fra barn, påvirker dannelsen af nye relationer. Derfor tager vi ofte det mønster med, vi har lært som barn, med ind i vores parforhold som voksen, der ofte er den nærmeste relation i vores voksenliv. Har vi lært som barn, at relationer dannes med fundament i forudsigelighed, tydelighed og følelsesmæssig tilgængelighed og dermed trygge rammer, tager vi det mønster med videre i vores parforhold. Det gør, at vores partner føler sig tryg sammen med os. Og er vi omvendt vokset op med utryg tilknytning, tager vi det mønster med videre i vores parforhold. Det kan gøre, at vores partner føler sig mere utryg sammen med os. Til trods for, at vores partner ikke er vores forælder, har vi som voksne stadig behov for, at vores nære relationer bygger på en tryg relation. I parterapi og terapi individuelt vil I som par opnå en større forståelse for hinanden, og hvorfor I hver især reagerer, som I gør, og øve jer i at agere mere hensigtsmæssigt.

Trivsel i parforholdet øger livskvaliteten

At arbejde sig mod et parforhold med tryghed og nærhed kan betale sig i længden, da undersøgelser har vist, at det forbedrer vores livskvalitet, når vi har det godt med vores partner.

Det er uundgåeligt ikke at møde udfordringer i parforholdet. Nogle problemer kan iI løse selv som par, og nogle problemer har iI muligvis brug for hjælp til i form af terapi hver for sig eller via parterapi. Uanset er første skridt er at anerkende problemet. Andet skridt er at overveje hvilken form for terapi og hjælp, I som par ønsker. Tredje skridt er at tage imod hjælpen. Processen fra at anerkende, at man som par har udfordringer førend man får hjælp, er en proces, der ofte tager tid. I de fleste tilfælde har parforholdet været udfordret et stykke tid, før parret anerkender, at der er et problem. At arbejde på sit forhold for eksempel gennem parterapi kræver, at begge parter er motiverede og gerne vil i parterapi.