Sorg som diagnose

Sorg er en naturlig proces

Det er normalt og naturligt at gå gennem en sorgproces ved tabet af en person i vores liv, som stod os nær. Reaktioner på sorg kan være forskellige. Hvordan, hvornår og i hvilken grad veksler fra sørgende til sørgende. Sorgforløbet varierer også alt efter, om tabet sker pludseligt og uventet eller efter en længere periode præget af sygdom. Sorgreaktioner afhænger også af hvem man mister, hvor man er i livet, og hvilke erfaringer man har med at miste. Nedenfor kan du læse nogle typiske reaktioner, som sørgende oplever: Fysiske reaktioner:

• Søvnproblemer
• Hovedpine
• Manglende energi
• Kvalme
• Mavepine
• Hjertebanken
• Åndenød

Følelsesmæssige reaktioner:

• Tomhed
• Længsel
• Vrede
• Hjælpeløshed
• Ensomhed
• SkyldAdfærdsmæssige reaktioner:
  • Social isolation
  • Gråd
  • Irritation
  • Sårbarhed
  • Afhængighed
  • Opfarenhed
  • Ændrede seksuelle vaner

  Kognitive reaktioner:

  • Nedsat koncentration
  • Manglende beslutningsevne
  • Tab af perspektiv på fremtiden
  • Undgåelse af minder
  • Forstyrrelser i opfattelsesevne

  Eksistentielle reaktioner:

  • Identitetstab
  • Meningsløshed
  • Isolation
  • Oplevelse af uretfærdighed
    

    Sorg kan blive en diagnose: Vedvarende sorglidelse

    I den ellevte og nyeste diagnosemanual International Classification of Diseases (ICD-11) udgivet af World Health Organization (WHO) kan sorg blive til en diagnose ved opfyldelse af visse diagnosekrav. Diagnosen for sorg kaldes vedvarende sorglidelse. Vedvarende sorglidelse er en forstyrrelse, hvor: Sorgreaktionen er vedvarende, gennemgribende og karakteriseret ved en længsel efter den afdøde eller vedvarende optagethed af den afdøde samtidig med en intens følelsesmæssig smerte. Det er værd at vide, at selvom man ikke lever op til kriterierne for en decideret sorgdiagnose, kan det stadig være givende at tale med en psykolog om sin sorg. Eksempelvis i forhold til det nye liv og den nye hverdag, der skal bygges op efter tabet. Hvis man er pårørende til én som går igennem en sorgproces, kan det også være en stor hjælp at tale med en psykolog. For eksempel i forhold til hvordan man som pårørende kan støtte bedst op om den sørgende.