Der kan være mange spørgsmål, som melder sig inden din første konsultation og i starten af dit psykologforløb. Det er helt normalt. Spørgsmål som; Hvordan foregår terapi online over video og skrift egentlig? Skal jeg gøre noget inden min første konsultation? Gad vide hvordan min psykolog er? Mon jeg kan lide ham eller hende? Kan han eller hun hjælpe mig med lige netop det, som jeg kæmper med?

Mange tager sig mod til at starte et psykologforløb, og det er som regel med udfordringer, der har været der gennem længere tid, men som vokser sig så store eller er blevet så svære, at man er nødt til at få hjælp til det. Det er helt normalt, hvis du føler dig træt efter en konsultation og generelt mere træt end du plejer undervejs i dit forløb. Det kræver en del ressourcer at bearbejde svære følelser og udfordringer. Giv dig selv plads til det og vær tålmodig med din egen udvikling. Det er en proces at få det bedre, og det tager tid. 

Alle de mange spørgsmål og tanker der går forud for, at man begynder i et forløb hos en psykolog kan være mange og overvældende. Din psykolog skal nok guide dig igennem forløbet. Hvis du skal gøre noget bestemt inden din første konsultation, udover at aftale dato og tid med din psykolog, skal psykologen nok sige til.

Her er 3 gode råd til din første konsultation:

Få din første konsultation i kalenderen med psykologen

Det første du skal gøre er at aftale din første konsultation med din psykolog. Du kan både skrive en besked til psykologen og foreslå tider, eller foreslå tider i kalenderen. 

Skriv det ned, som du gerne vil huske

For nogle hjælper det at skrive udfordringerne ned, som man søger hjælp til, så tankerne ikke bliver ved med at kører i ring i hovedet. 

Sæt dig i et roligt og aflukket lokale

Det en god idé, at du sætter dig i et aflukket og roligt rum, hvor du ikke bliver forstyrret for, at du får mest ud af din konsultation, og at du har en følelse af, at du kan bringe det op, som er vigtigt og svært for dig. Det kan være derhjemme i egne rammer, hvor du føler dig tryg. 

Jeg håber, at disse 3 råd hjælper dig godt på vej og bidrager til, at du får det meste ud af dit forløb og dine konsultationer. 

Hvad er online psykologhjælp

Mød psykologerne

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care