Spørgsmål til psykologen fra Christina:

Hej.

I december 2021 valgte jeg at gå fra min mand gennem 12 år (kærester i 6 år og gift i 6 år)
Jeg havde i mange år savnet at mærke, at han elskede mig og begærede mig. Jeg tror han syntes vi havde det meget godt… Hyggeligt var vist det han kaldte det. Jeg synes også vi havde det hyggeligt, men det var ligesom ikke nok for mig i længden. Jeg skriver ”tror han syntes” for han var virkelig svært at have følelsesladede samtaler med. Han gav mig bare altid ret og ville aldrig uddybe sine svar. Hans standardsvar var ”sådan har jeg det bare – det kan jeg ikke forklare” eller ”det ved jeg ikke/jeg ved ikke hvorfor jeg synes det/har det sådan”. I mine øjne var han meget konfliktsky. Det drev mig til vanvid, at jeg ikke kunne få en reaktion fra ham eller at han ikke kunne forklare sine synspunkter eller følelser.
Vi blev gift efter 6 års forhold. Lige nu ved jeg ikke hvorfor det var så vigtigt for mig at blive gift dengang, og jeg føler næsten jeg måtte tvinge ham. Det var ikke godt for min selvtillid – havde jo håbet, at han måske havde spurgt mig og på den måde vist mig, at han ville ha´ mig, men nej. Igen måtte jeg presse på og det fortryder jeg i dag. Vi skulle aldrig ha´ været gift på den måde/under de ”vilkår”
Jeg var altid den, der skulle tage initiativ til stort set alt; sex, sociale sammenkomster, koncerter. Han var ikke særlig initiativrig, men var dog med på mine forslag. Især det med det manglende initiativ til sex gik mig virkelig på og min selvtillid blev mindre og mindre på det punkt. Jeg følte mig mere og mere uattraktiv og vendte det indad.
Og så skete det, som jeg aldrig havde troet skulle ske for mig; jeg forelskede mig totalt og aldeles i en anden mand. Jeg var teen-age forelsket. Kunne ikke tænke på andet end ham den anden døgnet rundt. Han var alt det jeg længtes efter; åben, glad for at tale om følelser, meget kærlig og superopmærksom på mig. Efter 3 måneders flirten over Messenger med den anden mand tog jeg beslutning om at blive skilt. Jeg ville skilles uanset hvordan det kom til at gå med den ”nye”. Jeg ville ikke være min mand fysisk utro, men havde jo været ham mentalt utro i flere måneder (ikke noget jeg er stolt af)
Min mand sagde ikke det store da jeg sagde jeg ville skilles. Han virkede chokeret, men sagde eller gjorde intet. Han lod mig bare gå… Jeg så ham aldrig græde. Jeg græd meget.
Jeg ser stadig ”ham den nye” og vi hygger os meget i hinandens selskab og tænker, at vi måske godt kunne få noget varigt sammen på sigt, da han jo er en virkelig dejlig mand. Men jeg er ikke rigtigt glad….
Jeg er i tvivl om jeg har gjort det rigtige ved at blive skilt. Jeg savner at ha´ en familie, stabiliteten, trygheden. Men omvendt var jeg jo heller ikke glad da jeg var i det og havde nogle savn da jeg var sammen med min eks.
Jeg har tankemylder, sover dårligt om natten, er grådlabil, har dårlig samvittighed over at være den, der gik, bliver bange for om jeg har taget det forkerte valg etc. etc…. Hovedet kører bare derud af og jeg er træt med træt på.
Selv om det var mig der gik, er det ikke særligt let alligevel…

Svar fra autoriseret psykolog, Nicolai: 

Jeg er ked af at høre, at dit ægteskab efterlod så stort et savn. Ud fra din beskrivelse, så lyder det i mine ører som om, at beslutningen om at gå har været fornuftig. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan opstå ambivalens eller at så stor en beslutning ikke er svær.
For det første vil jeg starte med at sige, at sådan en reaktion er helt naturlig og ganske forståelig. 12 år sammen har jo uanset udfordringerne også en hel del tid og følelser med sig. Det er derfor ganske menneskeligt at opleve en splittelse eller dårlig samvittighed.
Ift. at være “mentalt utro” så er det jo desværre sådan, at vi engang imellem først bliver klar til en forandring, når vi konfronteres med det vi savner eller mangler. Jeg synes personligt, at du har forsøgt at italesætte problematikkerne i jeres ægteskab, og udvist respekt for din partner ved at afstå fra et fysisk forhold, indtil du tog beslutningen om skilsmisse.
Men uanset min oplevelse, og alle de gode grunde der måtte have været for at afslutte dit ægteskab, så ændrer det selvfølgelig ikke på, at det er din oplevelse og dine følelser, som er det vigtigste. På nuværende tidspunkt er det derfor relevant at være opmærksom på, hvordan du håndterer dine følelser og tanker.
Det kunne lyde som om, at du bruger meget tid på at finde hoved og hale i situationen, og at ambivalensen på den måde for lov til at tage en stor del af din energi og din tid. Tankerne/følelserne er som sagt naturlige, men ved at fiksere på dem og konstant sætte spørgsmålstegn ved din beslutning, så er der en stor chance for, at du ender med at sidde fast i den indre diskussion. Det kan afholde dig fra at falde til ro i din nye ramme og få et friskt syn på situationen.
Jeg vil derfor foreslå dig, at forsøge at sætte et bestemt tidspunkt af til din ambivalens, hvor du kan besøge usikkerheden, uden at den skal ende med at flyde ud i hele din hverdag. Du kan så aftale med dig selv, at du kun går ind i at diskuterer tankerne i dette tidsrum. Der vil selvfølgelig stadig kunne opstå usikkerhed i resten af dagens timer, men ved at opdele din tid og begrænse dit aktive engagement i ambivalensen, så kan der måske blive luft til at få en bedre fornemmelse for den beslutning, som du har taget.
Denne type opmærksomhedshåndtering kan trænes over tid, og hvis du føler behov for hjælp med sådan træning, så kan professionel hjælp måske give mening. Psykologerne her i We.Care (eller andetsteds) kan hjælpe i den henseende, så der er hjælp at hente, hvis du føler behovet.

Jeg håber, at min besvarelse har været behjælpelig 🙂

Mvh.
Nicolai

Har du et spørgsmål til en psykolog?
Skriv dit spørgsmål helt anonymt, og så vil den af vores psykologer, som er specialist i netop det område give dig et fyldigt svar.

Du kan spørge om hvad som helst. Det kan være et generelt emne eller område inden for psykologi, som du godt vil vide mere om. Eller det kan være en konkret situation, du har været ude for, hvor du gerne vil forstå dine eller andres følelser og tanker i situationen.

Du vil få svar direkte tilbage og svaret vil også blive offentliggjort her på siden, men du vil naturligvis være helt anonym.

Savner du at tale eller skrive med nogen om livets små og store udfordringer?
Du kan altid få hjælp fra Signe, eller andre psykologer fra We.Care. Se mere her: