Oplever du, at dit barn ikke trives og bruger det meste af sin tid på at spille online og offline på computer, PlayStation eller Xbox? Så er der flere ting du kan gøre som forælder. 

Flugt eller hobby?

Gaming er blevet en normal interesse og passion for både voksne og børn. Gaming kan dog tage overhånd for børn og unge. Det er vigtigt, at man som forælder er opmærksom på, hvordan ens barn trives, og om det hænger sammen med, hvorfor barnet søger mere og mere ind i spillene. Er det blot en hobby eller som en flugt fra den fysiske verden på grund af mistrivsel? 

Vær ikke restriktiv

Det er vigtigt, at du ikke starter med at være restriktiv og sætte en hård begrænsning på, hvor mange timer dit barn spiller. Det er en meget logisk tilgang, men det er ikke den mest effektive. Det at være restriktiv med regler og begrænsninger afhjælper ikke kernen af problemet. For hvis dit barn ikke trives i den fysiske verden eller ikke ved, hvad hun kan foretage sig, når hun ikke spiller, vil det ofte opleves negativt eller som en straf. 

Derudover foregår der rigtigt meget socialt via spillene og venskaber fortsættes fra skolegården og dannes på tværs af landegrænser. Derfor er det ikke kun spillene men også det sociale aspekt, som du begrænser dit barn, hvis du fjerner adgangen til at spille. 

Hjælp med at åbne døren til flere interesser/hobbyer

Se dit barns liv og dit barn i en helhed. Hvad kan han eller hun godt lide? Har dit barn gået til andre fritidsaktiviteter før som kunne genoptages? Er der interesser som skinner igennem via spillene, som man kunne lave i den fysiske verden? 

Chancen for at du (og dit barn) vil opleve at dit barn trives i højere grad og måske også bruger mindre tid på at spille, er langt større hvis dit barn erstatter gamle interesser med nye interesser, eller begynder at bruge mere tid på nye interesser af egen fri vilje, fordi han faktisk kan lide den nye hobby og finder glæde ved det. Det at spille giver for både voksne og børn en følelse af mening og formål, og det skal findes i flere og andre aktiviteter, hvis du gerne vil lykkes i at hjælpe dit barn med at lave andre ting end at game. 

Hjælp dit barn til at forstå årsagerne til, at hun spiller så meget som de gør, så I sammen kan finde ud af, hvordan dit barn kan bruge tid på andet som også interessere hende. 

Her kommer 5 gode råd

  • Vær nysgerrig

Først skridt er at tage en snak med dit barn, hvor du søger at forstå verdenen i spillene, som dit barn godt kan lide. Hvad er det som gør barnet netop kan lide dét spil? Spillene har forskellige fokus og temaer; det kan være at det er spil med natur og åbne landskaber, som fanger dit barn særligt. Eller at det én-til-én kampe med sværd, som resultere man opbygger en evne eller en vindertitel. Det kan også være at dit barn fanges af at opbygge en verden, og hele processen i at skabe noget. Der er mange forskellige slags spil, vær åbensindet og nysgerrig. Hvad spillet drejer sig om, kan være inspiration til nye og andre hobbyer. 

  • Anderkend den online verden 

Omtal det den fysisk verden, som vi er i når vi ses ansigt til ansigt, handler i supermarkedet, går til badminton og så videre, og kald det som den online verden, når du omtaler barnets spil omend det er computer, tablet eller på telefonen.

Tal ikke nedladende eller ikke-anerkendende om den verden eller de venskaber, som dit barn indgår i gennem spillene. 

  • Hjælp dem med deres sociale egenskaber

Støt dit barn i at udbygge sit sociale netværk i den fysiske verden. Det kan være et skridt at sidde sammen med venner fysisk at spille fremfor kun at mødes online. Det kan være gennem nye fritidsaktiviteter.

  • Udbyg dit barns interesser

Fremfor at begrænse spilletid, udforsk hvordan du kan hjælpe dit barn til at udvide andre områder i barnets liv. Det kan være fritidsaktiviteter, nye interesser, fritidsjobs, pligter og sociale aftaler i den fysiske verden. Undersøg om en tidligere interesse eller fritidsaktivitet kan genoptages eller dit barn kan starte på endnu en. Som tidligere nævnt kan du lade dig inspirere af hvilke slags spil, som dit barn spiller. Hvis det for eksempel er spil ude i naturen, kunne det være at dit barn vil være mere interesseret i at starte til spejder, skydning eller forhindringsløb, fremfor at starte til maling.

  • Lad vær med at straffe dem for at viile spille 

Husk på at det ikke hjælper at være restriktiv, da det afhjælper ikke kernen af problemet. Der er en grund til det, hvis dit barn flygter ind i spillene. Undersøg sammen med dit barn, hvad årsagerne er. Hvis dit barn ikke trives i den fysiske verden eller ikke ved, hvad hun kan foretage sig, når hun ikke spiller, vil det ofte opleves negativt eller som en straf. Fokus bør være på om dit barn trives, og ikke om dit barn skal spille eller ej.

Hvad er online psykologhjælp

Mød psykologerne

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care