Coronapandemien er os alle på sinde for tiden, og hvis vi skulle glemme det for en kort stund, skal vi nok blive mindet om det af diverse nyhedskanaler. Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsen kommer løbende med nye udmeldinger på retningslinjer for adfærd, isolation, risikovurderinger og status på antal virus-ramte, så vi ved, hvordan vi fysisk skal tage forbehold for at minimere spredningen af Coronavirussen. Men hvordan påvirker det os psykisk, at vi for en periode skal begrænse vores adfærd og usikkerheden i hvor mange, der bliver ramt?
Frygten for det ukendte
Flere og flere bliver smittede på et globalt plan. Det kan skabe en frygt i os, da Coronavirussen er ny og ukendt, selvom der er mange andre vira og situationer, vi bevæger os i til dagligt, som måske kan være mere livstruende. Den øgede fokus på den den nye Coronavirus kan gøre os ekstra opmærksomme på kropslige signaler, og om vi nu mærker nogle af de symptomer, som Coronavirussen giver.
Psykologiske aspekter ved en karantæne
Hvis man allerede er blevet ramt af Corona, kan det være psykisk hårdt at være hjemme og i karantæne. En karantæne på grund af Coronavirus kan være en følelsesmæssig belastning. Når man pludselig er ramt af en ny og relativt ukendt global pandemi, kan hjernen reagere på en række måder. Det kan være helbredsangst, hvor man frygter at en sygdom bliver livstruende enten for én selv eller for ens nærmeste. Det kan også vise sig som stress, fordi man har svært ved at slappe af. Eller det kan være afsavn, fordi man ikke ser sin familie.
Det er vigtigt at søge følelsesmæssig støtte fra ens nærmeste og eksempelvis mødes via Facetime eller Skype. Det kan også hjælpe at holde sig beskæftiget med bøger, film eller måske lære sig selv noget helt nyt.
Angsten sikrer vores overlevelse
Angst er en grundlæggende sund følelse, der hjælper os i hverdagen, og som er med til at sikre, at vi overlever. Den får os for eksempel til at bremse hurtigt på cyklen, hvis en bil er på vej op mod cykelstien, og den får os til at reagere på vores kropssignaler og gå til lægen, hvis vi vurderer, at vi er syge.
Angsten fungerer som en hjælpende hånd til, at vi passer godt på os selv. Men det kan tage overhånd, som man eksempelvis ser ved helbredsangst.
Helbredsangst rammer 3% af befolkningen
Helbredsangst kaldes også for sygdomsangst og hypokondri, og denne type af angst rammer cirka 3% af befolkningen. Hvis du er en af de 3%, kender du frygten for, at du eller en af dine nærmeste lider af en eller bliver ramt af en livstruende sygdom.
Lægens åbningstider og procedurer for diverse helbredsundersøgelser er også velkendte, da helbredsangst ofte fører til utallige lægebesøg og lægetjek. Men hvert sundhedstjek dulmer kun frygten kortvarigt, selvom lægen gang på gang forsikrer dig om, at du er sund og rask. Grunden til at angsten blusser op igen kort efter hvert lægetjek kan være på grund af, hvad der synes som nye symptomer eller en frygt for, at lægen har overset noget.
Helbredsangst kan starte efter en krise som for eksempel alvorlig sygdom, et dødsfald, eller hvis du læser eller hører om en livstruende sygdom. Det er derfor relevant at kende symptomerne på helbredsangst i en tid, hvor vi får ekstremt meget information om Coronavirussen, så vores bekymringer ikke tager overhånd og udvikler sig til en angsttilstand.
Øget opmærksomhed og undgående adfærd
Lige nu er det vigtigt at vi alle følger Sundhedsstyrelsens udmeldinger om forebyggende adfærd, så vi som samfund minimerer spredningen af Coronavirussen.
Én af udmeldingerne er eksempelvis at blive hjemme og undgå forsamlinger på mere end 10 mennesker. Men det er dog vigtigt ikke at blive ved med at undgå større menneskemængder, at besøge vores ældre familiemedlemmer, eller besøge syge venner på hospitalet, når virussen og pandemien er kommet under kontrol, da det i så fald går hen og bliver undgående adfærd, som begrænser os i at leve dét liv, vi gerne vil.
Stress-symptomer og pandemi
De seneste dage har We.Cares ® psykologer oplevet, at stressramte klienter har færre eller en reduktion i deres stress-symptomer. Klienter, som blev stressramte eller sygemeldte med stress før Coronavirussen, er fortsat hjemme. Men til forskel fra før Coronapandemien er størstedelen af befolkningen nu også hjemme.
Hverdagen er vendt på hovedet for mange af os. Vi arbejder hjemmefra, har alle børnene hjemme, træner hjemme, spiser alle måltider hjemme, og vi ser al underholdning hjemmefra. En klient fortalte sin psykolog:
“Alle er hjemme, og derfor er det ikke så underligt, at jeg er hjemme. På nogle områder er samfundet gået lidt i stå, og derfor er det okay, at jeg også er det på en måde – for en stund.”
Det er tankevækkende, at det kan lette stressen for stressramte, at så mange af os pludselig også har fået en hverdag derhjemme.
We.Care tilbyder gratis behandling til Corona-ramte danskere
Når man sidder i hus karantæne på grund af Coronavirus, kan det blive svært at komme af sted for at tale med en psykolog. Selvom man netop i denne, kritiske og uvante situation kan have brug for professionel hjælp at tale med. Af den grund tilbyder vi i We.Care en mulighed til alle Corona-ramte danskere, der ønsker at tale med en autoriseret psykolog. Da vi er en online psykologvirksomhed, kan man sidde derhjemme, mens man taler med sin psykolog over en krypteret forbindelse.
Konsultationer foregår online over video og skrift på enten computer, tablet eller mobil. Danskere med Coronavirus eller i Corona-karantæne kan se vores side om psykologhjælp til Corona-ramte og følge de nærmere instruktioner for at modtage gratis psykologhjælp.
Hvorfor giver We.Care gratis psykologhjælp?
Det kan være mentalt hårdt at sidde i karantæne og undvære familie, kollegaer og venner i lang tid ad gangen. Derfor stiller vi vores autoriserede psykologer gratis til rådighed for at hjælpe danskere i denne akutte, svære situation. Lige nu er Coronavirus blevet til lidt af en national krise, og derfor tilbyder vi gratis behandling for at gøre vores del.
Seneste kommentarer