Hvad er ADHD og hvad står det for?

ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker de dele af hjernen, som hjælper os med at planlægge, fokusere og udføre opgaver. ADHD inddeles typisk i tre undergrupper; uopmærksom, hyperaktiv-impulsiv eller kombineret, og den er ofte sværere at diagnosticere hos piger og voksne. ADHD-symptomer varierer alt efter hvilken type af ADHD, som man har. I denne artikel kan du lære mere om, hvad ADHD er, typer af ADHD, og du kommer også til at blive klogere på symptomer, årsager og behandling.

ADHD behandling

Da ADHD er en medfødt neurologisk lidelse, kan det ikke kureres. Ved behandling er der altså ikke tale om, at man fuldstændig vil fjerne ADHD. I stedet er målet med behandling for ADHD, at mindske de symptomer som giver problemer i hverdagen, og at lære bedre strategier til de udfordringer, som man oplever. De bedste behandlingsstrategier for ADHD er kombinationer af flere forskellige tilgange, der arbejder sammen. Det kan for eksempel være en kombination af medicin, kost, motion og terapi.

Hvordan kan en psykolog hjælpe en person med ADHD?

Det som en psykolog blandt andet kan hjælpe med er, at give værktøjer som kan gøre det lettere at leve med ADHD i hverdagen. Det kan for eksempel være mere effektive måder at huske, planlægge og organisere på. Det kan også være at hjælpe med, hvordan man deler med andre, at man har ADHD, og derfor har nogle særlige behov som der skal tages hensyn til på arbejdet, i skolen eller i familielivet. Det kan også være en hjælp at tale med en psykolog i forbindelse med ADHD, da der er en forhøjet risiko at have eller udvikle psykiske lidelser såsom angst, når man har ADHD. Det er derfor godt at være opmærksom og søge hjælp, hvis man oplever behovet.

Hvad er definitionen på ADHD?

ADHD er ikke en adfærdsforstyrrelse, psykisk sygdom eller indlæringsvanskelighed. ADHD er det man kalder en neurologisk udviklingsforstyrrelse. Udviklingsforstyrrelser er en gruppe af diagnoser, der opstår tidligt i barndommen. ADHD påvirker styring af fokus og tanker, og regulering af følelser og handlinger. Det er altså ikke bare en opmærksomhedsforstyrrelse, men påvirker mange forskellige dele af hjernen, og dens funktioner. I Danmark regner man med, at ca. 1-2% af voksne og 2-3% af børn har ADHD: Men det skal ses som et ‘minimumstal’, da dem som får diagnosen hos privatpraktiserende psykiater, ikke kan medregnes. ADHD er den mest hyppige diagnose blandt børn og unge i Danmark. Både voksne og børn kan diagnosticeres med ADHD.

Attention Deficit er i en direkte oversættelse til dansk; opmærksomhedsunderskud. Det er den første del af navnet ADHD og det kan være et vildledende navn. “Opmærksomhedsderegulering” kan være en mere præcis beskrivelse, da de fleste mennesker med ADHD har massere af opmærksomhed at give af, men de kan bare ikke altid rette deres opmærksomhed mod det, som de skal bruge den på, i det øjeblik hvor de skal bruge den. Personer med ADHD kan faktisk nogle gange fokusere bedre end de fleste, hvilket man kalder at ‘hyperfokusere’. Det er dog ikke altid så godt, som det umiddelbart lyder, da man ofte kan miste overblikket over tid, og for eksempel glemmer at spise, drikke og gå på toilettet i flere timer.

ADHD diagnosen

Ifølge ICD-11 er ADHD kendetegnet ved et vedvarende mønster af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet og impulsivitet, der negativt påvirker en, for eksempel i forhold til skolegang, arbejde eller social funktion. ICD-11 er det diagnosesystem som bruges i danmark og Europa fra januar 2022. For at diagnosen kan stilles er der et krav om, at symptomerne skal have været der i mindst 6 måneder, og at der skal have været tegn på uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet og impulsivitet før 12-årsalderen. Mønsteret af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet og impulsivitet skal være tydelige på tværs af flere situationer – for eksempel både hjemme og i skolen. Dog vil det typisk variere alt efter struktur og krav i den givne situation. Symptomer skal ikke kunne forklares bedre af en anden psykisk, adfærdsmæssig eller neurologisk udviklingsforstyrrelse, og symptomerne må ikke skyldes indtagelsen af et stof eller medicin.

Kun en psykiater kan stille diagnosen ADHD. Ønsker du at blive udredt, skal du starte med at kontakte egen læge. Du kan også tage en online ADHD-test lige her.

Testen kan ikke erstatte en egentlig udredning, men den kan måske give dig et fingerpeg om du udviser symptomer på ADHD.

‘Uopmærksomhed’ betyder i denne sammenhæng, at man skal have store vanskeligheder med at holde opmærksomheden på opgaver, der ikke giver et højt niveau af aktivering eller hyppige belønninger. Man kan altså godt have evnen til at fokusere godt på noget, som man finder meget interessant, eller som har mange belønninger – for eksempel et videospil, og stadig have ADHD. ‘Uopmærksomhed’ betyder også at man bliver let distraheret, og at man har problemer med organisationen.

‘Hyperaktivitet’ betyder at man er overdrevent fysisk aktiv i forhold til den situation man er i, og at man har vanskeligheder med at forblive stille. Det vil være mest tydeligt, at man er hyperaktiv i meget strukturerede situationer, som sætter store krav til ens selvkontrol. Det kan for eksempel være i klasselokalet, til fritidsinteresser eller til møder.

‘Impulsivitet’ betyder, at man har en tendens til at handle, som en direkte reaktion på noget, uden først at overveje risici og konsekvenser.
Almindelige ADHD-symptomer:

  • Uopmærksomhed
  • Mangel på fokus
  • Dårlig tidsstyring
  • Svag impulskontrol
  • Stærke følelser
  • Hyperfokus
  • Hyperaktivitet
  • Problemer med at starte handlinger (også kendt som eksekutiv dysfunktion)

 

Hvad er de 3 typer ADHD?

ICD-11 arbejder med 3 underkategorier af ADHD:

  1. Primært hyperaktiv-impulsiv type
  2. Primært uopmærksom type (tidligere kaldet ADD)
  3. Primært kombineret type

De tre typer skal ikke forstås som vidt forskellige diagnoser, men som en forskel i måden som ADHD kommer til udtryk på. Altså vil en person med den hyperaktivt-impulsive type og en person med den uopmærksomme type begge have mange af de samme problematikker, men måden det viser sig på i deres opførsel vil være forskellig.

Det er også vigtigt at huske på, at den måde som ens ADHD kommer til udtryk, godt kan ændre sig over tid. Man kan eksempelvis godt have en meget hyperaktiv-impulsiv præsentation, når man er barn, men over tid udvikle en mere blandet eller uopmærksom præsentation af symptomer.

1. Primært hyperaktiv-impulsiv ADHD

For at få diagnosticeret ‘primært hyperaktiv-impulsiv ADHD’ skal man opfylde de diagnostiske kriterier for ADHD, men ens problematikker skal primært være grundet hyperaktivitet og impulsivitet. Denne form for ADHD er nok den, som de fleste tænker på, når de hører ‘ADHD’.
Personer med primært hyperaktiv-impulsiv ADHD har meget svært ved at styre deres impulser, bevæger sig meget og har svært ved at sidde stille. De er ofte utålmodige, og har svært ved ikke at afbryde andre. Der er ofte flere med denne type af ADHD, der bliver diagnosticeret som børn, fordi de typisk er lette at spotte, da de blandt andet kan skabe ‘uro’ i klasselokalet.

Eksempler på den hyperaktiv-impulsive ADHD type:

Forlader ofte deres plads i situationer, hvor der forventes at man bliver siddende. Det kan være midt i en time i skolen, under møder, eller i andre lignende situationer
Er ofte “på farten” og er ude af stand, eller har meget svært ved, at være stille i længere tid, og kan af andre opleves som rastløse
Svarer ofte på spørgsmål før de er færdige med at blive stillet, fuldender folks sætninger og/eller kan ikke vente på ‘ deres tur’ i samtaler
Kommer ofte til at afbryder eller forstyrrer andre, for eksempel ved at ‘dumpe ind’ midt i samtaler, spil eller andre aktiviteter.

2. Primært uopmærksom ADHD (tidligere kendt som ADD)

For at få diagnosticeret ‘primært uopmærksom ADHD’ skal man opfylde de diagnostiske kriterier for ADHD, men ens problematikker skal primært være grundet uopmærksomhed. Mennesker med den uopmærksomme undertype ADHD har primært svært ved at fokusere, færdiggøre opgaver og følge instruktioner.
Hvis man har denne type af ADHD bliver man let distraheret og er glemsom. Det kan være folk som altid er blevet karakteriseret som ‘dagdrømmere’, der regelmæssigt mister overblik over opgaver som lektier og ting såsom mobiltelefoner, nøgler og taske. De kan også falde ind og ud af samtaler og tabe tråden, når de er i gang med at tale. Folk med den uopmærksomme type af ADHD er generelt sværere at diagnosticere, fordi de ikke nødvendigvis springer i øjnene i en gruppe af mennesker, og grundet de ikke opfører sig på den måde, som de fleste folk forbinder med ADHD – netop hyperaktiviteten.
Eksempler på den uopmærksomme ADHD type:
Har ofte svært ved at holde opmærksomheden på opgaver såsom under foredrag, i samtaler eller langvarig læsning
Synes ofte ikke at lytte, når der bliver talt direkte til dem
Starter opgaver men mister hurtigt fokus og bliver let distraheret eller ‘sidetracked’
Har ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter
Mister ofte ting, der er nødvendige for opgaver eller aktiviteter, som skolebøger, blyanter, nøgler, briller eller mobiltelefoner
Er ofte glemsom i hverdagen og glemmer for eksempel, at de skal handle ind, betale regninger eller har en aftale.

3. Primært kombineret type ADHD

For at få diagnosticeret ‘primært kombineret ADHD’ skal man opfylde de diagnostiske kriterier for ADHD, og man skal ikke have særligt store problemer med den ene kategori af symptomer fremfor den anden. Personer med ADHD af kombineret type, har altså en blanding af alle de symptomer, der er tegn på ADHD.

Hvad er årsagen til ADHD?

Årsagerne til ADHD er stadig uklare. Forskning tyder på, at genetik og arvelighed spiller en stor rolle for, hvem der får ADHD. Det vil sige, at der er større sandsynlighed for, at man har ADHD, hvis en eller begge forældre har diagnosen. Derudover kan påvirkninger under graviditeten, for tidlig fødsel, fødselsskader og/eller hovedtraumer, også være med til at øge sandsynligheden for ADHD.
Man kan på hjernescanninger se, at der er flere områder i hjernen hos personer med ADHD som fungerer anderledes end hos personer uden ADHD. Men man er endnu ikke helt sikker på, hvordan det man kan se på scanningerne kan forklare ADHD symptomer. På nuværende tidpunkt handler de fleste teorier om en nedsat evne i hjernen til at transportere bestemte signalstoffer. Det kan eksempelvis være dopamin, som er involveret i hjernens belønningssytem.
Det man kan sige med sikkerhed er, at ADHD ikke skyldes hverken kost eller overforbrug af digitale medier. Det skyldes heller ikke dårlige forældre. Dog kan man som forældre have en stor betydning for, hvordan ens barn lærer at håndtere de udfordringer, som ADHD kan give.

Ubehandlet ADHD

Ubehandlet ADHD kan påvirke mange aspekter af livet negativt, herunder fremtidigt arbejde, relationer og mental sundhed. Almindelig ADHD symptomer som problemer med at styre tid, utålmodighed, manglende evne til organisering, glemsomhed og humørsvingninger kan alle give store problemer.
Cirka 60% til 70% af voksne med ADHD har udover deres ADHD også problemer med angst, depression eller stofmisbrug. Hvis du har mistanke om, at du kan have ADHD er det derfor en god ide, at du taler med din læge om muligheden for at blive udredt, så du kan forbedre dit velbefindende og din livskvalitet og forebygge psykiske problemer.

Læs mere om, hvordan online psykologhjælp fra we.care kan hjælpe en person med ADHD

Kilder:

What is ADHD? Meaning, Symptoms and Tests, af ADDitude editors, tilgået d. 4/10/2021 på:
https://www.additudemag.com/what-is-adhd-symptoms-causes-treatments/

ICD-11, af WHO, tilgået d. 4/10/2021 på:
https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f821852937

Hvad er ADHD? Årsager, Symptomer, Behandling, af E. Stenderup og D. Damm, tilgået d. 4/10/2021 på:
https://altompsykologi.dk/2017/06/adhd/

ADHD Diagnose Voksne, af ADHD Foreningen, tilgået d. 4/10/2021 på:
https://adhd.dk/hvaderadhd/adhd-diagnose-voksne/

Symptoms and Diagnosis of ADHD, af Centre for Disease Control, tilgået d. 4/10/2021 på:
https://www.cdc.gov/ncbddd/adhd/diagnosis.html

Thapar, A., & Stergiakouli, E. (2008). An Overview on the Genetics of ADHD. Xin li xue bao. Acta psychologica Sinica, 40(10), 1088–1098. https://doi.org/10.3724/SP.J.1041.2008.01088

Hvad er online psykologhjælp

Mød psykologerne

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care