Slip dine bekymringer

 

Vi har alle bekymringer

Vi har alle bekymringer. Det er en naturlig reaktion på at håndtere problemer eller udfordringer. Alle oplever på et tidspunkt i livet at blive oprigtig bange for noget – at føle frygt eller angst.

Bekymringer er tanker der er gentagende og gennemgribende og som fokuserer på én selv eller nogle man holder af. Bekymring er associeret med både angst og depression og faktisk også at forværre begge tilstande. 

Bekymringer er en række af tanker, mentale billeder eller videoer, der er meget følelsesladede, negative og relativt ukontrollerbare. Det er et forsøg på mentalt at problemløse en udfordring, hvor man er usikker på udfaldet, hvor udfaldet muligvis er negativt. Bekymringer er derfor tæt relateret til frygt. 

Det som er fælles, når vi taler om bekymringer er at de generelt handler om fremtiden, og at de fokusere på forventede trusler. Omdrejningspunktet for dine bekymringer kan være alt muligt. Det kan handle om mange, mange forskellige ting – problemer, jobs, sygdom, mennesker og relationer. 

Det vi som oftest er bevidste om er, at vi forsøger at forberede en mulig forventet trussel. Det som vi generelt ikke er bevidste om, men som vi søger når vi bekymrer os er, at vi prøver at undgå negative følelser og smertefulde øjeblikke. Gennem strømmen af bekymringstanker forsøger vi simpelthen at undgå negative følelser kommer til at ske for os. 

Sagen er bare den, at vi ikke kan undgå negative følelser – og slet ikke gennem et helt liv. Det er en del af livet. Det ved vi godt logisk set, men det er ikke ensbetydende med, at vi stopper med at bekymre, når tanken opstår og rammer os. Der er mange måder at begrænse ens bekymringer på. Vi har mange gode løsninger, når vi er i vores logiske tankestrøm. Men når vi står midt i vores følelsers vold er det ikke altid ligetil at stoppe strømmen af tanker som bekymre sig om noget konkret. 

Her er dog fire eksempler på, hvad du kan gøre. 

Afsæt bekymringstid

En måde at mindske og få bekymringerne til at fylde mindre, er ved at afsætte tid til at bekymre sig. Du kan starte med at sætte en halv time af på et bestemt tidspunkt af dagen, og sætte aftalen i din kalender. Når bekymringerne løbende dukker op som dagen skrider frem, kan du venligt minde dig selv om, at du kan tage dig af dem kl. 17-17:30. Hvis du er bange for at glemme, hvad det handlede om, kan du skrive det ned på en liste i løbet af dagen, som tankerne kommer op. Planlæg gerne bekymringstiderne en uge frem, så du føler trygheden og visheden i, at du har tid til det. 

 Du kan opleve, at du gerne vil fortsætte med bekymringerne efter tiden er gået. I de tilfælde er det vigtigt, at du har en ny aftale om bekymringstid med dig selv dagen efter. Du kan også opleve at du ikke bruger alle 30 minutter. Med tiden kan du afsætte færre minutter per dag, så du eksempelvis afsætter 25 minutter, så 20 minutter og herefter 15 minutter.  

 Ved at afsætte bekymringstid giver du dig selv lov til at have bekymringer, men uden at de har kontrollen over dig. Du øver dig i at udsætte og stoppe tankerne til den tid, som du har afsat til dem. Denne metode virker særligt godt, hvis du har konkrete bekymringer, eller hvis du generelt bekymrer dig om alt muligt forskelligt. 

Fokuser på nu’et

Flyt din opmærksomhed hen på nu’et. Det kan du gøre ved fysisk at bemærke omgivelserne, menneskerne omkring dig, duften i lokalet eller  udenfor, lydene eller den arbejdsopgave du har foran dig. Øv dig i at vende tilbage til det som er foran dig her og nu. 

Det kan du gøre mange, mange gange i løbet af en enkelt dag. Slå ikke dig selv i hovedet hver gang du gør ved at sige “arh nu skete det igen!!”. Vær venlig mod dig selv, som du nok også ville være mod en du har kær.

 

Lad bekymringerne flyve som skyer på himlen

At observere sine tanker med bevidst nærvær er mindfulness. I mindfulnessbaseret terapi forholder du dig ikke til indholdet af dine tanker, men derimod dit forhold til dine tanker. Det betyder, at du ikke skal ændre en negativ tanke og erstatte den med en positiv tanke. 

 Du skal observere dine tanker, uden at dømme dem, og blot lade dem komme og gå. Der er mange metafore, som kan bruges til at beskrive det. Man kan sige, at tankerne som skyer på himlen, der blæser forbi. En anden metafor er at se biler kører forbi på en vej. Du skal derfor blot lade bilerne og skyerne, som her er tankerne, passere forbi uden at stoppe hver enkelt bil, gå ind i den eller undersøge den. 

 Nogle føler det lettende at de ikke skal tage alle deres tanker så seriøst. Det her er en af de øvelser, som man kan lave hver dag, hvis man oplever tankemylder. 

 

Accepter bekymringer kommer og går 

Accepten af, at bekymringer er en del af livet, både når det går den ”rigtige” vej, som du gerne vil og når det går den modsatte vej. Det er naturligt at tankerne kredser om, hvad der kan gå galt – potentielt. Det lyder simpelt at acceptere faktummet, at bekymringer vil komme og gå, og at det er en normal del af livet af bekymre sig. Men det er ikke nødvendigvis nemt at acceptere. Specielt ikke hvis det fylder meget i ens liv. Men det kan stresse os yderligere, hvis vi overbeviser os selv om, at vi ikke burde bekymre os. 

 

Det kan være du prøver en af ovenstående råd, og at den virker, og det kan være du skal prøve dem alle, for at undersøge hvad der virker for dig. Se det som en test – altså at du tester af, hvad der virker for dig. Forhåbenligt har ovenstående givet dig en bredere indsigt i, hvad vi egentlig forsøger at gøre med vores bekymringer, og hvad du kan gøre for, at de ikke overtager eller fylder for meget i din dag og dit liv.