Alle mennesker har nogle helt automatiserede strategier, som hjernen sætter i spil, når for eksempel dårlige tanker eller minder melder sig. Men de ubevidste strategier er ikke altid de bedste.
Copingsstrategi er et begreb som bruges inden for særligt psykologi og coaching. Ordet ‘coping’ er engelsk, og kan oversættes til ‘håndtering’ eller ‘mestring’. En copingstrategi – eller en mestringsstrategi – er derfor en strategi, som man bruger til at håndtere en given situation, følelse eller udfordring.
Uhensigtsmæssige mekanismer
For at tale om den gode copingmekanisme, er det vigtigt at italesætte den mindre gode. Selvfølgelig på en ikke-dømmende måde. Vores hjerner er indrettet til at beskytte os på den nemmest mulige måde for hurtigt og effektivt at fjerne fokus fra for eksempel dårlige tanker eller minder, men den måde er ikke altid den mest hensigtsmæssige.
En af de mest velkendte copingmekanismer er for eksempel alkohol. At tage en drink efter en dårlig dag er noget de fleste har prøvet. Næsten alle typer distraktioner og overspringshandlinger er altså eksempler på mestringsstrategier. Overdreven shopping og tid på telefonen er flere eksempler på dette.
Derfor er det vigtigt med gode strategier
Når vi mærker forandringer i vores liv, kan vi ind i mellem opleve at miste kontrollen over dem, og så kan de gå hen og udvikle sig til deciderede udfordringer og i værste fald stress og depression. Ved at blive bedre til at bruge hensigtsmæssige copingstrategier, kan man tage udfordringerne i opløbet, inden de løber løbsk.
Sådan gør du:
1.
Identificér hvad der får dig til at føle dig stresset, og tænk over hvad din reaktion i de situationer er.
2.
Bedøm hvor effektiv dit nuværende reaktionsmønster er (eksempel: alkohol eller telefontid). Virker den på en måde, som gavner dig i det lange løb? Får du det ud af den som du gerne vil opnå?
3.
Tænk over andre mulige mestringsstrategier, som du kunne tænke dig at bruge. Du kan også undersøge hvilke strategier andre bruger til inspiration. Lav eventuelt en liste til dig selv, så du lettere kan få et overblik over dine muligheder. Eksempler på hensigtsmæssige strategier er, at:
- Bede andre (eksempel: venner eller professionelle) om hjælp
- Tage ansvar for situationen
- Deltage i problemløsning
- Udfordre tidligere overbevisninger
- Forsøge at ændre på det som stresser dig
4.
Vælg en copingstrategi (eksempel: bede andre om hjælp) som du vil arbejde på at blive bedre til at bruge. Selvom der måske er flere, du gerne vil arbejde med, så er det bedst at begynde med en enkelt, indtil du er blevet vant til at bruge den.
5.
Overvej om du rent faktisk kan forestille dig at bruge den mestringsstrategi som du har valgt. Er det realistisk? Prøv eventuelt at forestille dig en konkret situation, hvor du ville skulle bruge den nye strategi, for at se hvordan det føles.
6.
Sidste skridt er at øve dig i at bruge den nye strategi. Det kan være en god idé bevidst at afprøve den i situationer, hvor du kun føler dig lidt presset, da det kan være ekstra svært at afvige fra de normale strategier, når vi virkelig er belastede.
Mange ting er nemmere sagt end gjort, men vi håber alligevel, at vi har overskueliggjort processen omkring at ændre de automatiserede mekanismer. Har du eksempler på hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige strategier? Så skal du føle dig velkommen til at dele dem til inspiration for andre i kommentarfeltet.
Seneste kommentarer