Fylder dine bekymringer for meget?

– Måske synes min chef ikke, at jeg har løst opgaven godt nok…
– Hvad nu hvis de andre synes, at mit oplæg er dårligt…
– Jeg klarer aldrig den fest på lørdag…
– Hvad nu hvis jeg dumper min eksamen…
– Måske er jeg alvorligt syg…
– Hvad nu hvis jeg sover for længe… kommer for sent ud af døren… bilen ikke kan starte… jeg bliver fyret… og ikke kan betale mine regninger…

Bekymringer er normalt

Det er helt normalt at bekymre sig og gruble over beslutninger der skal tages eller oplevelser der ligger forude – eller bagude. Det gør vi alle sammen, og vi har også alle sammen en hel masse tanker, der popper op i løbet af dagen. Men jo mere tid vi bruger på hver enkelt tanke, jo mere vil den også fylde. Det vil sige, at jo mere opmærksomhed du giver en bekymring, jo større vil den måske blive.

Hvis du synes, at dine bekymringer fylder for meget, og at du måske har tendens til at lade grublerierne tage over, så kan du overveje om det vil være godt for dig at afsætte tid til bekymringerne i stedet.

Hvad er bekymringstid?

Bekymringstid handler om at afsætte et fast tidsrum til sine bekymringer. Det kan for eksempel være en halv time hver dag klokken 17-17:30 eller et kvarter hver dag klokken 20:30-20:45.
Når der popper noget op, som du bekymrer dig over, uden for dette tidsrum, så udskyd at tænke videre over det, indtil bekymringstiden.

Måske vil du opleve, at du slet ikke kan huske hvad du ville bekymre dig om, når bekymringstiden starter. I så fald var det måske ikke så vigtigt, og ellers skal det nok komme tilbage, så du kan bekymre dig om det ved næste bekymringstid. Hvis det er noget, som du er bange for at glemme, og har brug for at bekymre dig over, så skriv det ned, og tag det så frem, når bekymringstiden starter.

Læg bekymringstiden på det tidspunkt af dagen, hvor det passer dig bedst. Det er også op til dig selv, om du vil afsætte 15 eller 30 minutter. Det kan også være kortere eller længere tid, men prøv dig frem både i forhold til tidspunktet, og i forhold til hvor lang tid der virker bedst for dig at bruge. Bare husk, at du kun skal bekymre dig i det tidsrum du har valgt at afsætte, så når tiden er gået, lægger du bekymringerne væk igen indtil den næste bekymringstid.

Det kan godt være svært at øve sig på, at lade en bekymring være, når den opstår i løbet af dagen. Og meningen er heller ikke, at de skal stoppe. Meningen er, at du skal øve dig i aktivt at vælge, hvor meget tid og fokus du vil give bekymringerne. Så det er helt ok at bekymringerne popper op. Anerkend at de er der – og læg dem så væk indtil bekymringstiden.
Ofte er bekymringer udløst af noget bestemt, og måske kan det hjælpe dig, at være obs på, hvad det er for nogle tanker som starter dine bekymringer. Dette kan for eksempel være triggertanker som: “Hvad tænker de andre mon om mig?”, “Kan jeg klare den opgave jeg skal løse?” og “Er jeg god nok?”.

Tip til at slippe bekymringerne / Find mere inspiration her:

– Afledning
– Mindfulness
– Undersøg bekymringerne: Kognitiv bearbejdning

Hvad er online psykologhjælp

Mød psykologerne

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care