1. Sørg for at sove, få mad og dyrke let motion

I sorgprocessen kan det hjælpe at starte med at fokusere på at få mad, søvn og let motion, der kan give dig stabilitet og ro i kroppen. Let motion som for eksempel at gå en tur i naturen eller en rolig yogatime.

 

2. Lær dine sorgreaktioner at kende og drag omsorg for dig selv

Når man har sorgen tæt inde på livet, kan man opleve mange smertefulde og intense følelser. Overvej om der er tidspunkter på dagen, hvor sorgen fylder mere end andre, og hvornår den måske letter en smule, og du er blevet afledt. Hvis du bemærker nogle aktiviteter, der letter smerten for en stund, kan du prøve at bruge disse aktiviteter til at øge dit velbefindende, din velvære og din livskvalitet. Det kan tage tid at mærke, at meningen med livet kommer tilbage, men det kan hjælpe følelsen på vej at lave gode ting for dig selv og med andre. Det kan for eksempel være en biograftur, en fisketur, at meditere, at gå ture, lettere træning og lave god mad.

 

3. Færrere belastninger i din hverdag

Kan du fjerne nogle belastninger i din hverdag for en periode? Det kan for eksempel være at gå ned i tid på arbejdet og generelt at sætte kravene ned til dig selv. Det kan give dig tid og rum til at finde fodfæste igen.

4. Samvær med andre

At møde forståelse og lyttende øre fra andre kan lindre smerten. Fortæl den nærmeste familie og venner om dine reaktioner, og hvad der kan hjælpe dig, så du føler deres støtte i din sorg. Samværet kan være meget mere end at tale om sorgen. Det kan være rart at snakke om noget helt andet og at lave noget sammen, som leder dine tanker hen på noget andet.

 

5. En ny hverdag

Når vi oplever livsændrende omstændigheder, er det vigtigt at overveje, hvordan fremtiden ser ud. Det gælder både praktiske og følelsesmæssige aspekter såsom, hvad der fremover kan bringe dig mening og livsglæde i din hverdag.Overvej hvad du tænker kan blive en udfordring for dig, og dermed kan have brug for hjælp til at dine nærmeste. Det kan for eksempel være hjælp til at lave god mad, eller til at tage med til sociale arrangementer.

 

6. Tag fortiden med i fremtiden

Hvis du har mistet din livspartner, kan det hjælpe dig at trække andre personer i dit liv tættere på dig. Det kan være nogle af dem, som du allerede har nær i dit liv og på sigt måske en ny partner.Flere i denne situation har overvejelser om, hvorvidt det er okay at blive forelsket igen og finde en ny partner. For det første hvis man lever for det, som man har mistet, kommer det i vejen for at leve livet nu og her. For det andet udelukker en ny kærlighed hverken sorgen eller kærligheden til den mistede. Det er ikke enten eller, da sorgen og en ny kærlighed kan sameksistere, fordi vi som mennesker godt kan elske flere på én gang. På den måde kan du have din fortid med dig, samtidig med du skaber en ny fremtid.

 

7. Søg hjælpen du har brug for

Det kan for de fleste være en stor hjælp at få støtte fra andre personer. Det kan være en udfordring at bede om hjælp. Overvej om du kan blive bedre til at modtage hjælp. Forsøg at sæt ord på det, som dine nære muligvis kan hjælpe dig med. Hvis du føler sorgen tager overhånd og at du har svært ved at passe på dig selv, kan du få en tid hos din læge, der kan fortælle mere om forskellige muligheder for at få hjælp. Der er flere sorggrupper alt efter, hvem i dit liv som du har mistet og din alder, og du kan også få individuel psykologhjælp.

Hvad er online psykologhjælp

Mød psykologerne

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care