Autoriseret psykolog

Merete

Særlige ekspertområder:

Stress, angst, depression, PTSD, mobning samt spiseforstyrrelser, sensitivitet, selvværd, selvudvikling, pårørende til fysisk og psykisk syge samt dødsfald

Bred klinisk erfaring

Merete er autoriseret psykolog med bred klinisk erfaring fra blandt andet egen private praksis. Det vil sige, at hun har haft flere tusinde konsultationstimer og kan yde psykologhjælp til en bred vifte af psykologiske tilstande og problematikker såsom; angst, stress, depression, lavt selvværd, parforhold, parterapi og familie, sorg og tab, studierelaterede udfordringer, posttraumatisk stress, seksualitet eller seksuelle udfordringer, personlig udvikling mm.

Hvis du føler, at dine udfordringer ikke er dækket ind under disse områder, skal du vide, at Merete i alle situationer vil tage udgangspunkt i din specifikke problematik. Med faglige øjne kan hun hjælpe dig med at håndtere de tanker du har og den situation du står i, så du kan få dét forløb, der passer bedst til dine behov.

Udover en bred almen erfaring har Merete yderligere specialiseret sig inden for følgende områder:

Du behøver ingen henvisning

Kort om Merete

Alder: 65 år

Erhvervserfaring: 
40 år, først som lærer. Herefter psykolog i Norge, leder for PPR i Danmark og privatpraktiserende siden 2003.

Uddannelse: 
Cand,pæd.psyk, autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi.

Kurser og efteruddannelse:
5 år for at blive først autoriseret og derefter specialist. Uddannelse i eksistentiel psykoterapi, kognitiv psykoterapi, dynamisk psykoterapi, NAP, hypnoterapi samt mindfulness instruktør.

NB: Er det Merete, du specifikt ønsker at booke, skal du blot skrive det i kommentarfeltet, når du registrerer dig. Så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.

Stress, angst, depression og PTSD

Vi lever i en kompleks tilværelse og møder mange krav og til tider traumatiserende oplevelser gennem livet. Uanset hvor stærk du er, kan du lande i en situation med stress, angst og depression eller komme ud for mobning og traumatiserende oplevelser, som får din egenomsorg til at bryde sammen.

Jeg har arbejdet med disse udfordringer i mange år og kan hjælpe dig til at komme igennem problemerne – og til at finde dig selv, som den du er med de erfaringer, du har i dag.”

 

At være pårørende

Det er en stor udfordring at være pårørende f.eks. ved dødsfald eller til mennesker som enten er psykisk eller fysisk syge. Du skal og stiller helt sikkert op for de syge, som kan have store udfordringer, men du skal samtidig huske at passe på sig selv og i mange tilfælde håndtere din egen sorg og krise.

Som pårørende til psykisk sygdom skal du mange gange også navigere i uforståelige og urimelige krav og reaktioner. Det er derfor så vigtigt, at du som pårørende lærer at tage iltmasken på dig selv først.

Jeg ved en masse om at være pårørende (også fra mit privatliv) og kan hjælpe dig med både din egen proces og med det at stå på sidelinjen, som en støttende og omsorgsfuld person til dem du holder kær.

Selvværd og sensitivitet

Mange sensitive mennesker føler sig svage og har dårligt selvværd samt problemer med at sige nej. Jeg er selv sensitiv og for mig er sensitivitet en styrke og en kvalitet. Samtidig er sensitivitet også en udfordring – fordi du skal lære at give dig selv omsorg samt lære at sige fra.

Mange har lavt selvværd, bl.a. fordi de har lært at se ned på sig selv – og lært at finde sig i for meget. Jeg kan hjælpe dig med at se dine kvaliteter, tage omsorg for dig selv samt til at kommunikere grænser, som bliver respekterede.

Om Meretes behandling

Jeg har kendskab til og erfaring med alle de udfordringer, som vi mennesker ofte møder i livet, både på arbejdet og i privatlivet.

Gennem mit mangeårige liv som psykolog har jeg lært, at alle de udfordringer og symptomer, som mennesker møder, har en mening. Dybest set prøver psyken altid at vise vej – vise os hvilken vej, vi skal og ikke skal gå i livet. Jeg møder dig med rummelighed og respekt og hjælper dig til at lytte ind og finde din vej – og så tilpasser jeg min metode efter dig som klient samt problemstillingen.

For relationen er vigtig i psykoterapi: Min indstilling er, at mødet mellem psykolog og klient er en ligeværdig relation, som bygger på tillid til og respekt for hinanden. Det terapeutiske rum er indfølende, tolerant og empatisk. Jeg er åben, empatisk, tolerant, respekterende og direkte.

Jeg har adskillige psykoterapeutiske efteruddannelser indenfor eksistentialistisk-humanistisk psykologi, dynamisk psykologi, kognitiv psykologi og jeg er også mindfulness instruktør.

Vi hjælper dig igang

Psykologhjælp over video

Videokonsultationerne foregår som en traditionel konsultation ansigt-til-ansigt live via web-kamera på din computer, tablet eller smartphone, som du kender det fra fx. Teams eller Zoom. Men det foregår via We.Cares egenudviklede krypterede og sikre løsning.

> Læs mere og se priser her

w

Skriftlig psykologhjælp

Den skriftlige psykologhjælp foregår ligesom på email, men over en krypteret og sikker platform. Du skriver præcis, når det passer dig, lige så ofte du har behov for det. Din psykolog svarer dig inden for 24 timer på hverdage.

> Læs mere og se priser her

Kontakt en psykolog med det samme

Hvad er online psykologhjælp?

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care