Hjertelig velkommen hos We.Care®

Sådan kommer du godt i gang

Du er allerede rigtig godt i gang.

Når du læser dette, er du nemlig blevet tildelt din psykolog. Efter du har klikket ‘kom i gang’ kontakter psykologen dig inden for 24 timer på hverdage, men du kan også selv starte dialogen i jeres private chat, som du finder på forsiden af profilen. I chatten aftaler i bl.a. videokonsultations-tider og hvis du har valgt et skriftligt forløb, er det også der, I har jeres dialog.

På denne side får du al den information, som du har brug for – bl.a. hvordan du kommer bedst i gang med forløbet samt et indblik i hvordan platformen fungerer.

Sidder du tilbage med spørgsmål, er du altid velkommen til skrive til os i Client Care fra forsiden af din profil (i drop-down menuen hvis på mobil), eller ringe til os på 53 53 59 17 (hverdage ml. 9-17).

– Og husk, du er allerede rigtig godt i gang med at få det bedre!

Hvordan kommer jeg godt i gang med mit skriftlige psykologforløb?

I denne video får du nogle gode råd til, hvordan du kommer godt i gang med dit skriftlige psykologforløb. Det kræver en del ressourcer at være i et forløb med sin psykolog som udelukkende foregår over skrift, og derfor er det en god ide at sætte god til af til at skrive til psykologen og til at handle på det, som I taler om.

Hvordan får jeg en god start på mit forløb med psykologen?

Der kan være mange spørgsmål som melder sig inden den første konsultation og i starten af et psykologforløb. Det er helt normalt. Med We.Care får du mere end bare dine konsultationer. Vi er her for dig hele vejen i dit forløb, og hver uge vil du i dette bibliotek få videoer, artikler, mm, som støtter dig og giver dig de allerbedste forudsætninger for at få det bedre. I denne video får du svar på de spørgsmål, som rigtigt mange har, inden du skal tale med din psykolog for første gang.

Rigtig hjertelig velkommen i We.Care.

Hvordan husker jeg alt det, som jeg har talt med min psykolog om?

Hvordan husker du alt det, som du gerne vil huske fra dine videokonsultationer? I en konsultation med din psykolog taler man ofte om flere udfordringer og emner i løbet af konsultationen. Derfor kan det også være svært at huske det hele, og derudover kan være meget udmattende at have en konsultation, fordi man gennemgår svære følelser. I denne video får du et godt råd til, hvordan du kan gøre det nemmere for dig selv at huske det vigtige fra dine konsultationer med din psykolog.

 

Sådan bruger du vores sikre platform

We.Care® platformen er GDPR-sikret og alt er krypteret efter højeste standard. Den er tilgængelig online via en webbrowser. Bruger du din computer, anbefaler vi Google Chrome og Safari.

Google Chrome kan installeres her.

Bruger du din tablet eller mobiltelefon, anbefaler vi at logge ind via telefonen/tablettens browser (F.eks. Google Chrome eller Safari).

 

Book og bekræft videokonsultationer

Din psykolog vil altid kontakte dig angående booking af tider. Hvis din løsning inkluderer videokonsultationer, vil psykologen foreslå tider, der passer ind i kalenderen. Så snart psykologen har foreslået tider, vil du få en e-mail notifikation om, at han/hun har kontaktet dig og nedenstående besked vil fremgå i jeres private chat.

Trykker du på ‘SE TIDSPUNKTER’, kan du godkende den tid, der passer dig ved at trykke på fluebenet ud fra tiden. Hvis ingen af tiderne passer dig, kan du også vælge at foreslå en ny tid – husk altid at trykke ‘SEND’ når du enten vælger tiden eller har indtastet den nye tid.

Lige så snart du har trykket ‘SEND’ ved en valgt tid, er den bekræftet, og I kan starte videokonsultationen inden for det aftalte tidspunkt. Følgende besked vil fremgå i tråden:

Du kan også selv vælge at foreslå tider. Det gør du ved at trykke på ‘BOOK KONSULTATION’ inde i jeres chatten med psykologen. Du skal minimum indtaste én tid og du kan foreslå op til tre tider. Længden på samtalen er max 50 minutter. Husk at trykke på ‘SEND FORSLAG’

Herefter er det psykologen, der skal godkende tiden og så snart det er gjort, vil du se en bekræftelse som ovenfor. I kan også altid vælge at skrive i chatten omkring tider, og så vil psykologen sende et forslag, som du så bare skal vælge og godkende. Det er kun muligt at starte videokonsultationen med psykologen, hvis I har en bekræftet tid via booking-funktionen sendt og accepteret i chatten.

OBS! Du kan ændre/aflyse tidspunktet for afholdelse af videokonsultation i chatten med psykologen indtil 24 timer før videokonsultationens begyndelse. Der ydes ingen refusion af indbetalt beløb, hvis du overskrider deadline for at ændre eller aflyse. Det samme gælder, hvis du slet ikke møder op.

Start videokonsultation med psykologen

Når tiden til din konsultation nærmer sig, skal du logge ind på din profil i platformen. Du skal gå ind i din chat med psykologen og inden for det tidsrum, der er aftalt, kan I ringe hinanden op. Som nævnt er det ikke muligt at ringe op uden for tidsrummet. Både du og psykologen kan starte opkaldet, og I kan evt. aftale i chatten, hvem der ringer. Ringer du op, skal du trykke på kamera-ikonet yderst til højre.

Ligeså snart en af jer har trykket på videoikonet (i det aftalte tidsrum) starter videokaldet og skræmbilledet bliver i første omgang sort. Første gang I ringer op til hinanden, skal du via en pop-up boks give We.Care adgang til at tilgå din tablet/computers kamera og mikrofon. Når du har gjort dette vil dit billede fremgå småt nederst i venstre hjørne og psykolgens billede vil fylde resten af skærmen – I kan ny begynde jeres samtale.

Hvis I går over tid, stopper videokaldet ikke lige pludselig, så det skal du ikke tænke over. Lægger i derimod på og tiden er gået, kan I ikke ringe hinanden op igen før I har booket en ny tid. Se hvordan du gør dette i næste afsnit.

 

Tilkøb flere konsultationer, klippekort eller samlet forløb

Hvis du selv, eller sammen med din psykolog, finder ud af, at du har behov for flere videokonsultationer, end det du har betalt for i din løsning, kan du altid tilkøbe ekstra konsultationer direkte på din profil. Du skal blot klikke på ‘Tilkøb videokonsultationer, klippekort og samlet forløb’ knappen øverst på profilen og herinde tilkøbe enkelte konsultationer eller klippekort på enten 5 eller 10 klip/konsultaioner á 50 min.
Køber du et klippekort på 5 betaler du kun for 4. Køber du et klippekort på 10 betaler du kun for 7,5 konsultationer.

Det er også muligt at tilkøbe et skriftligt terapiforløb ved siden af konsultationerne, skulle det blive relevant.

Når du købt én eller flere konsultationer, får din psykolog besked herom, og du kan herefter gå ind og foreslå tid(er), som beskrevet ovenfor. Du kan ikke afholde videokonsultationer uden at have betalt for enten én eller flere forud for tiden.

Skift din løsning

Ønsker du at skifte din løsning til en af vores andre løsninger eller abonnementer, gør du dette ved at klikke på “SE MERE” i ‘Nuværende abonnement’ boksen på forsiden af profilen – nederst i venstre hjørne.

 

Sådan får du styr på teknikken

Som nævnt skal du helst enten bruge Google Chrome eller Safari, når du tilgår din profil/platformen via din computer/tablet. Bruger du Internet Explore eller Microsoft Edge, vil platformen med sikkerhed ikke virke, da browserne ikke er kompatible. Har du problemer med enten lyd eller billede, kan det være af følgende årsager:

  1. Google Chrome indstillinger
  2. Billede og lyd er langsomt og hakker
  3. Computeren kan blokere kamera og mikrofon
  4. Tilslut headset eller kamera
  5. Beskyttelsesprogrammer og fjernskrivebord

 

På følgende link giver vi løsningsforslag til de fem punkter. Til ekstra visuel hjælp fremgår der også guidende videoer (uden lyd):

 

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care