Stress-test

Du skal besvare alle 10 spørgsmål i denne stress-test med udgangspunkt i, hvordan du har haft det de sidste 30 dage.

Når du er færdig med denne PSS stress-test, kan du se din score og tilhørende grad af stress-symptomer.

Online stress-test (PSS) screener for stress-symptomer

Er du stresset eller har du symptomer på stress? Det kan være svært selv at vurdere, men denne stress-test kan give dig et praj.

Nogle gange går vi rundt og er stressede uden at vide det. Tag vores korte online stress-test ved at svare på 10 enkle spørgsmål og find ud af i hvilken grad du har symptomer på stress.

Spørgsmålene i denne stress-test handler om dine følelser og tanker i løbet af den seneste måned. Du bliver bedt om at angive, hvor ofte du har følt eller tænkt på en bestemt måde. Selvom nogle af spørgsmålene ligner hinanden, er der forskel på dem, og du bør behandle hver enkelt som et separat spørgsmål.

Det er vigtigt at understrege, at denne streess-test ikke kan stå alene eller i stedet for en professionel klinisk vurdering, og at resultaterne dermed er vejledende. PSS stress-test er et screeningsværktøj, som undersøger symptomer i bred forstand, og derfor kan det godt være, at den ikke er sensitiv overfor et specifikt område af symptomer, som du oplever. PSS (Perceived Stress Scale) er en udbredt og anerkendt metode til måling af stressniveau. Den er udviklet af psykologprofessor Sheldon Cohen og hans kolleger ved Carnegie Mellon University i USA.

Vi anbefaler, at du kontakter din læge eller en psykolog for en at få en evaluering og eventuelt hjælp, hvis du oplever at symptomerne påvirker dit liv negativt og/eller begrænser dit hverdagsliv med arbejde, skole, universitet, socialliv, fritidsinteresser og andre forpligtelser.

Graden af symptomer på en tilstand som stress er ikke enten eller. Når man har at gøre med psykiske tilstande skal det ses som et kontinuum. Man placeres på en skala, som går fra ikke-eksisterende og velfungerende over mild grad af symptomer, videre til en moderat grad af symptomer og til slut til en svær grad af symptomer. Denne stress-test vil give dig en score, som betragtes som lavt, moderat eller højt niveau af stress.

Husk på at denne online stress-test kun er vejledende. Det betyder, at den ikke kan erstatte en professionel klinisk vurdering. Er du i tvivl om, om du har brug for hjælp, kontakt da din læge, eller ring til os på 53 53 59 17. Du kan få hjælp og rådgivning hos We.Care til dit næste skridt, uanset testresultatet.

Lær at håndtere stress

For at give dig en større forståelse for stress, og hvordan du kan håndtere den, har vi sammen med vores psykolog, Rikke Nørgaard Elster samlet en række videoer, som giver dig en større indsigt i lidelsen samt værktøjer til at håndtere den.  

Øvelser og viden om stress

Tanker kan blive påvirket

I kognitiv terapi lærer du at tale til dig selv på en konstruktiv måde, der åbner op for brugen af dine egne ressourcer. Ved at opdage, ændre og udfordre tankemønstre kan man påvirke følelser og se nye muligheder.

Læs mere om den kognitive model her

 

Hvad er coping?

Coping er et begreb som bruges inden for særligt psykologi og coaching. Ordet coping er engelsk, og kan på dansk oversættes til at betyde ‘håndtering’ eller ‘mestring’. Det at ‘cope’ med noget er altså at håndtere det, eller mestre det. Man kunne måske også bruge ordet ‘overkomme’. En coping strategi er derfor en strategi som du bruger til at håndtere eller mestre en given situation, følelse eller udfordring.

 Læs mere her

 

12 gode råd til søvnproblemer og søvnløshed

Noget af det der kan påvirke vores humør i meget høj grad er vores søvn. Vi kan både blive negativt påvirket, hvis vi sover for meget eller for lidt. Kvaliteten af vores søvn betyder også meget for om vi rent faktisk føler os udhvilede, når vi vågner. Forskning viser, at søvn kan forbedre humøret mere, end vi ofte forventer. Der kan være mange grunde til, at man har problemer med at sove godt. Men der er nogle grundlæggende ting som du kan gøre for at forbedre dine muligheder for god søvn.

Læs alle 12 råd her

 

Stressbelastningsmodel

Stress-belastnings modellen kan bruges til at beskrive en persons evne til at modstå niveauet af situationsbestemt stress.

Læs mere her

 

Hvad er stress?

Stress kan opleves af alle; af børn og unge såvel som midaldrende og ældre. Ifølge undersøgelser har 430.000 danskere symptomer på alvorlig stress hver dag, hvilket svarer til cirka 12 % af befolkningen. Andelen af personer med et højt stressniveau er større blandt kvinder (29%) sammenlignet med mænd (21%). Denne tendens ses på tværs af alle aldersgrupper.

Stress er ikke en lidelse, men derimod det, som man kalder en belastningsreaktion. Stress kan helt kort beskrives som en tilstand, hvor kroppen er i alarmberedskab for at klare en øget belastning over kortere perioder. I kortere perioder hjælper tilstanden os til, at vi bliver fokuseret og kan agere hurtigt og effektivt. I fortiden var denne mekanisme afgørende for vores overlevelse, hvis vi eksempelvis var i en livstruende situation. I dag kan vores hjerne også se det som en trussel, når vi skal lave en præsentation foran mange mennesker eller en eksamenssituation.

At være belastet i kortere perioder; timer eller dage gør ikke skade. Derfor er det ikke nødvendigvis dårligt, at du oplever dit hjerte banker hurtigere inden eller under en vigtig præsentation på arbejdet. Din krop hjælper dig her til at performe bedre. Kortvarig stress er ikke en belastning, man bliver syg af, så længe du er plads til at genoprette balancen mellem krav og ressourcer efterfølgende. Derfor er stress heller ikke blot at have travlt i en periode. Men hvis stresstilstanden står på over længere tid, kan det påvirke os negativt både psykisk og fysisk. Det er altså den langvarige stress som omtales, når en person er “gået ned med stress” og “sygelig stress”.

Hvordan opleves Stress?

Oplevelsen af stress er subjektiv, og stress bliver derfor beskrevet forskelligt fra person til person. Oplevelsen af stress afhænger af både ydre og indre faktorer: herunder egne og miljøbestemte ressourcer, og af hvordan man individuelt fysisk og psykisk reagerer på, og håndterer, stress.

Selvom oplevelsen af stress er meget subjektiv, er der alligevel nogle fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer som ofte nævnes i forbindelse med belastningsreaktioner. Det vigtigste er dog, at du lytter til din egen krop.

Fysiske signaler på stress kan være:

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Nedsat immunforsvar – hyppig sygdom
  • Appetitløshed
  • Svimmelhed
  • Diarré
  • Rysten på hænderne
  • Nedsat lyst til sex

Psykiske signaler på stress kan være:

  • Træthed og søvnproblemer
  • Hukommelsesbesvær
  • Ulyst
  • Anspændthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Utålmodighed
  • Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst
  • Depressive symptomer

Langvarig stress kan også medføre en øget risiko for udviklingen af blandt andet angst, depression, hjerte-kar-sygdomme, og resultere i en generel forværring af kroniske sygdomme som allergi, psoriasis og diabetes.

Sådan får du hjælp til stress fra We.Care

Tilmeld dig

Tilmeld dig med din email og fortæl os, hvilke problemstillinger vi kan hjælpe dig med.

Start inden for 24 timer

Vi tildeler dig den bedst egnede psykolog og vender tilbage inden for 24 timer.

Psykologen kontakter dig

Din psykolog vil skrive til dig og hjælpe dig med at komme i gang.

 

Er du i tvivl om, hvad der er det bedste for dig?

Julie og Albert sidder klar til at hjælpe dig og til at svare på dine spørgsmål.

  • "Hvad vil være bedst for mig til at begynde med? Video, skrift, eller en kombination?"
  • "Hvilken psykolog vil være bedst til netop mig?"
  • "Hvad kan jeg få af tilskud?"
  • "Hvornår kan jeg starte?"

Ring på tlf: 53 53 59 17 eller
Skriv helt uforpligtende i vores support-chat her.

Julie

Julie

Albert

Albert

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care