Autoriseret psykolog

Michelle

Særlige ekspertområder:
Børn/unge og familier i mistrivsel, forældreskabet, angst, depression, stress, vrede, udfordringer i de nære relationer.

 

Bred klinisk erfaring

Michelle er autoriseret psykolog med bred klinisk erfaring fra blandt andet egen private praksis. Det vil vil sige, at hun har haft flere tusinde konsultationstimer og kan yde psykologhjælp til en bred vifte af psykologiske tilstande og problematikker såsom; angst, stress, depression, lavt selvværd, parforhold, parterapi og familie, sorg og tab, studierelaterede udfordringer, posttraumatisk stress, seksualitet eller seksuelle udfordringer, personlig udvikling mm.

Hvis du føler, at dine udfordringer ikke er dækket ind under disse områder, skal du vide, at Michelle i alle situationer vil tage udgangspunkt i din specifikke problematik. Med faglige øjne kan hun hjælpe dig med at håndtere de tanker du har og den situation du står i, så du kan få dét forløb, der passer bedst til dine behov.

Udover en bred almen erfaring har Michelle yderligere specialiseret sig inden for følgende områder:

Michelle har ledige tider

Du behøver ingen henvisning

Kort om Michelle

Alder: 45 år

Erhvervserfaring: 
Kræftens Bekæmpelse, Børne- og Ungerådgivningen Helsingør

Uddannelse: 
Uddannet psykolog i 2014

Kurser og efteruddannelse:
Modtaget kurser i kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi, narrativ samtaleteknik

Sprog: Psykologhjælp på dansk

NB: Er det Michelle, du specifikt ønsker at booke, skal du blot skrive det i kommentarfeltet, når du registrerer dig. Så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.

Familien og forældreskabet

Som du sikkert har opdaget, er børn de bedste læremestre for dig, da de er fantastiske til at vise dig, hvad lige netop du skal have kigget nærmere på. Jeg tilbyder dig, at vi sammen ser nærmere på dine værdier, historier og vaner, som er med til at forme dig som forælder. Vi ser på, hvad du gerne vil opnå som forælder, og hvad der står i vejen for dette. Ofte er det nødvendigt at se nærmere på nogle af de mønstre, som du har taget med dig fra din egen barndom, og som har formet den, du nu er. Hvordan reagerer du f.eks. når dit barn bliver ked af det eller vred? Hvordan vil du gerne reagere? Hvordan sætter du grænser, hvis du overhovedet sætter nogle?

Du kan ikke lære dit barn noget, som du ikke selv har lært, og vi kigger derfor sammen på, hvad du skal lære for at komme nærmere at være den forælder, du helst vil være. Ikke den perfekte forælder, men den gode nok forælder, som er mere nærværende i relationen til dine børn.

Som metode bruger jeg både samtale og øvelser og du skal arbejde videre med emnerne derhjemme imellem vores samtaler.”

Vrede

“Vreden er en primær følelse, som der skal være plads til. Når vreden kommer til at fylde for meget, er det oftest fordi vreden er en følelse, som du skubber væk samtidigt med at du ikke får sat de grænser, som du har brug for at sætte. Det er ubehageligt når vreden kommer til at fylde så meget, at du oplever dig kapret af den. Bagefter bebrejder du måske dig selv og bliver skamfuld.  

Jeg hjælper dig med at se på, hvad for nogle mekanismer der går i gang hos dig og hvordan du kan hjælpe dig selv, før du når derud, hvor du oplever at miste grebet.”

Angst, depression og stress

“Angst, depression og stress har stor indflydelse på vores levede liv og kan give os oplevelsen af ikke at være hjemme hos os selv.  Selvom vi alle har dage, hvor vi for en stund mister fodfæstet, kommer vi oftest hurtigt tilbage igen. For nogle bliver dette dog ikke muligt, hvis vi ryger ud af kurs i sådan grad, at negative tanker, følelser og kropslige symptomer fylder i en sådan grad, at vi oplever os magtesløse over for det, som griber os.   

Jeg tilbyder dig et forløb, hvor vi tilgår ængsteligheden, depressive tanker eller oplevelsen af at være stresset fra fra forskellige sider og ser nærmere på den tænkning og adfærd, som holder dig fast. Jeg er med dig hele vejen.”

 

Om Michelles behandling

Jeg arbejder ud fra en tilgang, hvor det vigtige er at finde ud af, hvad der virker for dig og ikke nødvendigvis ud fra en helt fastlagt teoretisk ramme. Jeg har en bred erfaring med kognitiv adfærdsterapi primært til angst og depression. Her er mit fokus på de tanker og den adfærd, som vedbliver og som spænder ben for dig. 

Jeg inddrager gerne elementer fra det narrative, da netop de historier vi fortæller om os selv, kan være med til at fastholde os i nogle opfattelser af os selv, som ikke bidrager til den udvikling, som vi ønsker. Ligeledes er det vigtigt at tale om, hvorvidt vi lever i overensstemmelse med vores værdier, eller hvorvidt vi tilpasser os andres værdier og normer. Det leder også til, at der kan opstå eksistentielle spørgsmål, hvilket jeg også gerne bidrager ind i. 

De teoretiske teorier kan dog aldrig stå alene og jeg bestræber mig på at inddrage de elementer, som jeg tænker giver mening lige netop for dig. Vi går sammen på opdagelse i de mønstre, historier og hændelser, som fylder i dit liv. Vi sorterer i og udfordrer det, som skaber forhindringer for dig, så du kan få skabt orientering og balance i dit liv.

Vi hjælper dig igang

Psykologhjælp over video

Videokonsultationerne foregår som en traditionel konsultation ansigt-til-ansigt live via web-kamera på din computer, tablet eller smartphone, som du kender det fra fx. Teams eller Zoom. Men det foregår via We.Cares egenudviklede krypterede og sikre løsning.

> Læs mere og se priser her

w

Skriftlig psykologhjælp

Den skriftlige psykologhjælp foregår ligesom på email, men over en krypteret og sikker platform. Du skriver præcis, når det passer dig, lige så ofte du har behov for det. Din psykolog svarer dig inden for 24 timer på hverdage.

> Læs mere og se priser her

Kontakt en psykolog med det samme

Hvad er online psykologhjælp?

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care