Signe T
Særlige ekspertområder:
Stress og belastningsreaktioner, personlig udvikling, følelsesregulering, destruktiv adfærd såsom misbrug af rusmidler, depression, angst, assertiv kommunikation
Bred klinisk erfaring
Signe tilbyder en hjælpende hånd i tider, hvor livet gør ondt og er svært at finde vejen frem i. Hvor der er sket dig noget ubærligt. Eller hvor følelser og tanker styrer dig for meget, og du er kommet ind i nogle onde cirkler. Sammen finder vi frem til, hvilken forandring du ønsker, og hvad der skal til for at komme derhen. I terapien vil du opleve Signe som rolig, lyttende og ærlig.
Du behøver ingen henvisning
Kort om Signe
Alder: 43 år
Erhvervserfaring:
– Psykolog i DAT kompetenceteam i region H, kompetenceudvikling og supervision af personale.
– Psykolog i KKUC; misbrugsbehandling for mennesker med både misbrug og emotionel ustabil personlighedsstruktur samt
stabiliserings- og udredningsforløb.
– Psykolog i familierådgivningen på Nørrebro, Københavns kommune.
Uddannelse: Cand.psych. aut.
Kurser og efteruddannelse:
– KAT, ACT, DAT, prolonged exposure samt diverse kurser i udredning og tilrettelæggelse af behandling.
Sprog: Psykologhjælp på dansk
NB: Er det Signe, du specifikt ønsker at booke, skal du blot skrive det i kommentarfeltet, når du registrerer dig. Så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.
Belastningsreaktioner, depression og angst
Måske har du lige nu brug for nogen ved din side i lidelsen til at hjælpe med at udholde og overskue smerten. Måske har du forsøgt at gøre en masse for at få lidelsen til at gå væk, men det har endnu ikke båret frugt og derfor henvender du dig for at få nye idéer til at skabe forandring. Hvad du end står med, så undersøger jeg det sammen med dig, for at kunne forstå det og finde løsninger til at mindske lidelsen.
Hvorfor arbejde med sine følelser i terapi?
Vores problemer kan nogle gange stamme fra vores forsøg på at undgå eller slippe af med ubehagelige følelser. Man kan sige, at vi gerne vil kontrollere følelserne. Det giver jo god mening, at vi prøver på det, for ubehagelige følelser er virkelig ikke rare. Strategierne virker måske fint, når følelserne er i den milde ende, men knap så godt, når følelserne bliver intense. Og hvis kontrol-strategierne fx gør dig fraværende, forhindrer dig i at gøre de ting du holder af, eller ligefrem bliver destruktive for dig og dine nærmeste, nedsætter de livskvaliteten markant. Her kan jeg hjælpe dig med at lære nye strategier til at leve med dine følelser.
Forholdet til dine nærmeste
Når vi oplever lidelse, hænger det ofte sammen med vores samspil med de mennesker, som er omkring os. Mennesket er et flokdyr og vores relationer har meget stor betydning for os og vores trivsel. Mit fokus i terapi kan derfor også være sammen med dig at belyse, hvilken betydning dine relationer har for den livssituation, du befinder dig i. Eksempler på hvordan vores relationer kan belaste os kan være: ensomhed, kommunikationsproblemer/højt konfliktniveau, at give tilstrækkeligt udtryk for behov og sætte grænser, sygdom i familien og ikke at kunne følge personlige værdier og samvittighed om et godt familieliv.
Om Signe behandling
Jeg er meget optaget af løbende at få skabt et trygt rum og tillidsfuldt samarbejde i terapien, da det danner grundlaget for at skabe forandring. I denne process er det vigtigt for mig, at vi kan udfolde din situation grundigt for at kunne nå frem til de løsninger, som passer bedst for dig lige nu.
Jeg er inspireret af forskellige psykologiske metoder i min terapi, primært indenfor de nyere kognitive retninger, og jeg vil tilrettelægge terapien, så den passer til dig og dine behov. Målet for mig er, at når vi afslutter samarbejdet, så har du nye perspektiver på din livssituation, herunder hvad der belaster dig og nye muligheder for at tage omsorgsfulde skridt imod forandringen, der skal få dit liv til at strømme mere frit.
Vi hjælper dig igang
Psykologhjælp over video
Videokonsultationerne foregår som en traditionel konsultation ansigt-til-ansigt live via web-kamera på din computer, tablet eller smartphone, som du kender det fra fx. Teams eller Zoom. Men det foregår via We.Cares egenudviklede krypterede og sikre løsning.
> Læs mere og se priser her
Skriftlig psykologhjælp
Den skriftlige psykologhjælp foregår ligesom på email, men over en krypteret og sikker platform. Du skriver præcis, når det passer dig, lige så ofte du har behov for det. Din psykolog svarer dig inden for 24 timer på hverdage.
> Læs mere og se priser her