Hvordan skaber vi Danmarks bedste arbejdsplads?

Hjælp os med at blive en endnu bedre arbejdsplads for psykologer

 

I We.Care er vi i fuld gang med at skabe Danmarks bedste arbejdsplads for psykologer. Vi har naturligvis en forholdsvis klar ide om, hvad der skal til. Men det ville være fjollet ikke at spørge jer, hvad I mener, der skal til.

Vi føler os overbeviste om, at vi kan blive klogere 🙂

Jeg håber, du vil hjælpe os ved at bruge 1 minut på at svare på spørgeskemaet. På forhånd tak!

Har du spørgsmål, kommentarer eller anden feedback er du mere end velkommen til at skrive til mig på apply@we.care.

Rikke Nørgaard Elster

Head of Clinical Services, We.Care

We.Care som arbejdsplads
Vi har en stærk kultur i We.Care. En kultur der er gennemsyret af engagement, fællesskab, fleksibilitet og høj faglighed. Din trivsel er enormt vigtig for os. For når du trives, så er du bedst.

Engagement:
Vi brænder for at gøre psykologhjælp bedre og mere effektivt. Vi vil hjælpe så mange mennesker som overhovedet muligt, og vi vil gøre mental sundhed til noget, man arbejder med hele livet igennem. Vi tror helt ind i knoglerne på, at mennesker får bedre liv af at være bevidste om og arbejde med deres mentale sundhed hele livet igennem – både med de små og de store udfordringer.

Fællesskab:
I We.Care bliver du en del af et TEAM. Vi har et stærkt fællesskab, både med de fastansatte der har deres daglige gang på Svanemøllevej i København og med de mange dygtige psykologer, som hver uge på konsulentbasis yder online terapi for klienterne.

Vores psykologer har et fagligt fællesskab, som dyrkes og styrkes via både webinarer og fysiske faglige arrangementer. Vi giver dig mulighed for faglig sparring og udvikling, og i We.Care sidder du aldrig alene med en problematik.

Det sociale fællesskab dyrkes primært fysisk hver dag til frokosten, og så afholder vi bla. Petanqueturneringer, vinaftener og et årligt sommerarrangement i vores skønne omgivelser i haven på Svanemøllevej på Østerbro.

Fleksibilitet:
Som fastansat i We.Care har du masser af fleksibilitet. Du har mulighed for at arbejde hjemmefra, fra sommerhuset eller et helt tredje sted fra lige så meget, du lyster.

Faglig fleksibilitet i form af metodevalgfrihed er ligeledes en kerneværdi i We.Care. Vi tror på, at du er bedst, gladest og hjælper mest, når du bruger den metode, du foretrækker til en en given klient. Så vi blander os ikke i, om du arbejder metakognitivt, med ACT, KAT eller noget helt fjerde. Sålænge din metode er evidensbaseret. ’Den rette behandling for klienten’ er altid rettesnoren.

Høj faglighed og evidens:
Vi vægter desuden faglig udvikling højt. Vi følger med og deler ud af den nyeste forskning, alle ansatte psykologer får supervision, og vi har også taget de første skridt i mod vores egne projekter, der kan hjælpe til at flere mennesker får rette hjælp.

Du får adgang til at bruge We.Care’s ICBT-katalog
Som We.Care-psykolog har du naturligvis adgang til vores konstant voksende katalog af ICBT-programmer. Og flere fastansatte er sågar være med til at udvikle nye programmer.

Du slipper for administration
Vi har folk ansat til at klare indberetning til “danmark” og anden administration med forsikringsselskaber. For dig kommer klienterne kommer ind af sig selv. Du får besked, når vi har tildelt dig en ny klient – du skal blot booke tiden. Det hele foregår nemt og gnidningsfrit direkte i vores online platform, hvori konsultationerne og den skriftlige terapi også foregår.

Flere ledige stillinger

Vi leder efter både autoriserede og ikke-autoriserede psykologer med forskellig baggrund og erfaring. Er det noget dig (eller måske for én du kender), så se med her:

"Det jeg holder allermest af ved at arbejde i We.Care er variationen i jobbet. Jeg har selvfølgelig klienter hver dag, men derudover er jeg med til at udvikle og skrive ICBT, vi optager videoer sammen med marketingafdelingen og jeg får mulighed for at afholde vidensdelingsarrangementer og medvirke i podcasts og andre medier. Ikke to dage er ens, og det trives jeg virkelig godt i."

Signe

Aut. Cand.Psych., We.Care

"Til samtalen talte vi godt nok om at We.Care er en moderne virksomhed, og at mine personlige præferencer for fleksibilitet var vigtige. Men det er alligevel kommet bag på mig HVOR stor en grad af frihed og fleksibilitet, jeg som psykolog har. Det har jeg ikke oplevet andre steder."

Nicolai

Aut. Cand.Psych, We.Care

Kom og bliv en del af teamet

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care