Psykolog
Allan L
Særlige ekspertområder:
Angst, depression, stress, arbejde og karriere, bekymringer, selvværd, sorg, ensomhed, livskriser og personlig udvikling.
Bred klinisk erfaring
I socialpsykiatrien har jeg mødt mennesker i alle mulige udgaver af livet. Det har gjort mig ydmyg og åben for livets mange facetter, og jeg har forstået, hvor vigtigt det er at blive forstået. Jeg har også stor erfaring fra ungeområdet (16-30 år) og har et godt indblik i ungelivets særlige udfordringer, selvforståelser, det sociale livs betydning og unges bekymringer om både fortid, nutid og fremtid.
Jeg forsøger altid at sikre, at der er højt til loftet i mine forløb – at vi kan tale om de vigtige ting i en åben, ægte og accepterende atmosfære. Jeg er særlig inspireret af den personcentrerede, eksistentielle og den narrative terapi, der alle understøtter disse værdier på hver deres måde.
Jeg har ry for at være rolig, uformel og god til at lytte og forstå. Det er vigtigt for mig, at du føler dig respekteret og forstået, og at vi kan samarbejde om at finde de bedste, næste skridt for dig.
Du behøver ingen henvisning
Kort om Allan
Født: 1969
Erfaring:
-
1994-2008: Socialpsykiatrien i Københavns Kommune
-
2008-2016: Ungepsykolog på Erhvervsskolerne i Odense Kommune
-
2016-2023: Ungetilbud i Socialpsykiatrien i Slagelse Kommune
-
2023-Nu: Selvstændig psykolog og Konsulent
-
2025-Nu: Psykolog hos we.care
Uddannelse:
-
2002: Cand.psych. fra Københavns Universitet
-
2005: Autoriseret psykolog
-
2011-2014: ½ specialistuddannelse i psykoterapi for voksne v. Odense Kommune
-
2019: Certificeret FIT trainer v. Scott D. Miller og Susanne Bargmann
- 2024: Konsulent. “Mellem fagspecialist og konsulent” v. Inpraxis
Kurser:
- Klientcentreret/personcentreret terapi v. Leif Braaten
- Emotionsfokuseret terapi v. Leslie Greenberg
- Eksistentiel terapi v. Emmy van Deurzen
- Narrativ terapi v. Allan Holmgren
Sprog: Dansk
NB: Er det Allan, du specifikt ønsker at booke, skal du blot skrive det i kommentarfeltet, når du registrerer dig. Så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.
Vi hjælper dig igang
Psykologhjælp over video
Videokonsultationerne foregår som en traditionel konsultation ansigt-til-ansigt live via web-kamera på din computer, tablet eller smartphone, som du kender det fra fx. Teams eller Zoom. Men det foregår via We.Cares egenudviklede krypterede og sikre løsning.
> Læs mere og se priser her
Skriftlig psykologhjælp
Den skriftlige psykologhjælp foregår ligesom på email, men over en krypteret og sikker platform. Du skriver præcis, når det passer dig, lige så ofte du har behov for det. Din psykolog svarer dig inden for 24 timer på hverdage.
> Læs mere og se priser her