Sikkerhed hos We.Care

We.Care er skabt i en tidsalder, hvor professionelle og almindelige borgere for længst er begyndt at tage datasikkerhed alvorligt. Vi har derfor ikke skullet tilpasse vores platform til GDPR og krypteringsstandarder. Nej, WeCares platform er bygget op om principper for sikkerhed fra start af. Selve vores fundament er en forståelse af, hvor vigtigt det er at kunne udveksle personlige tanker i et privat, lukket rum.

Her vil vi dele vores arkitektur for sikkerhed. Dog afslører vi naturligvis kun de mest gængse principper, da en del af IT-sikkerhed altid er baseret på, at man ikke afslører hele sit sikkerhedssystem.

Dedikeret mandskab

Sikkerhed bygges af mennesker. Derfor er WeCares sikkerhedssystem bygget af nogle af de førende eksperter i verden, der udgør et team af IT Security Managers, og som har trukket på al deres erfaring på området til at skabe et sikkert system for personfølsomme data. Vi benytter desuden eksperter til løbende at sikre, at alting er under lås og slå. Her kan du læse om nogle af de principper, som de følger.

Krypteing af samtaler

Alle videoopkald på WeCare er krypteret med Advanced Encryption Standards (AES), og alle besøg er krypterede, uanset om du benytter en desktop-computer eller din mobil. Dette gør, at du sikkert kan bruge WeCare til videosamtaler, selvom du er koblet på wifi fra et åbent, offentligt hotspot. Vores standard hedder AES256, hvilket er det højeste krypteringsniveau inden for det anerkendte AES-system. Hvis én af deltagerne på videosamtalen ikke er i stand til at understøtte 256-standarden, vil systemet automatisk skifte til 128-bit kryptering, der i sig selv er ekstremt sikkert.

I begyndelsen af hver session vil vores system skabe tilfældige nøgler til kryptering og vil ændre dem regelmæssigt under samtalen for at fastholde det højest, tænkelige sikkerhedsniveau.

Kryptering af transaktionsdata

På vores platform bruger vi SSL-certifikater til at skabe en krypteret forbindelse mellem brugeren og platformen, hvilket sikrer, at når du for eksempel skriver en besked, opdaterer en journal, skriver en note, ændrer din profil eller afholder en videosamtale, vil al data blive sendt over en sikker protokol.

sikkerhed for opbevaret data

Alle opbevarede data er krypterede og lagret i vores datacentre på flere, forskellige niveauer. For jo flere barrierer og forskellige systemer vi har skabt imellem den ydre verden og dine data, jo mere sikre er de.

Alle vores data er desuden gemt på servere i Europa, hvor vores processer er i fuld overensstemmelse med alle regler i GDPR.

Vi elsker generelt at svare på spørgsmål om IT-sikkerhed. Så hvis du efter denne gennemgang har noget på hjerte, både enkle og komplicerede spørgsmål, kan du skrive til os via supporten eller på hello@we.care

Om We.Care

hello@we.care

+45 53 53 59 17
Hverdage ml. 10-15

Gasværksvej 16 , 1200
København V Denmark

Læs mere om os

FAQ

Til pressen
Pressemeddelelser

Nyheder

We.care står til rådighed for pressen døgnet rundt. Ring eller skriv til +45 23321163 – presse@we.care.

For psykologer
Søger du et sikkert værktøj til din psykologpraksis? Læs mere her

Er du interesseret i at blive psykolog hos We.Care? Læs vores jobopslag her

Følg os

Hvis du eller nogen anden er til skade for dig selv eller andre, bør du ikke bruge We.Care. Ring i stedet til Alarm 112 omgående.

Spørgsmål til We.Care?
Få personlig support