Psykologistuderende til visitering og daglig dialog med klienter

Kunne du tænke dig et varieret, lærerigt og dynamisk studiejob med god fleksibilitet? Og kunne du samtidig tænke dig at få god erfaring med klientkontakt bl.a. med visitering af klienter til den rette psykolog?

We.care er i fuld gang med at skabe Danmarks bedste arbejdsplads for psykologer, og vi er på en mission om at gøre psykologhjælp tilgængeligt for alle, både i Danmark og i udlandet.

Vi søger derfor flere studerende, som vil hjælpe os med at gøre denne drøm til virkelighed. 

Opgaverne som studentermedhjælper i we.care er mangeartede og vil primært centrere sig om at visitere klienter til det rette psykologforløb.

Du vil blive en del af et stærkt Client Care Team, som på nuværende tidspunkt består af 7 psykologistuderende ligesom dig, og du vil også have daglig dialog og sparring med vores psykologer. Du skal med tryghedsskabende og empatisk kommunikation tage godt imod de mange klienter, der hver dag henvender sig til os for at få psykologhjælp og hjælpe dem godt igennem denne proces og bidrage positivt til deres helhedsoplevelse.

 

Du vil i løbet af en typisk uge skulle:

  • Visitere nye klienter til den helt rette psykolog fra vores netværk af omkring 100 psykologer
  • Hjælpe, guide og rådgive klienter til at få det mest optimale forløb og den bedste behandling
  • Supportere vores omkring 100 psykologer i deres daglige arbejde ved at besvare deres spørgsmål og løse klientrelaterede udfordringer
  • Håndtere henvendelser fra eksterne samarbejdspartnere omkring klientforløb, rammer og procedure
  • Varetage diverse administrative opgaver for at virksomheden kan køre rundt optimalt 

Du er:

  • Studerende på enten bachelordelen (fra 3. semester) eller starten af kandidaten på psykologistudiet
  • Interesseret i en varieret og dynamisk hverdag og trives med forandringer
  • Disciplineret og pligtopfyldende
  • I stand til at vurdere egne begrænsninger og søge sparring, hvis relevant
  • God til struktur og organisering og trives i arbejdsopgaver med faste procedurer og administrative processer
  • En teamplayer som trives bedst, når andre har det godt omkring dig, og du værdsætter et nært kollegialt fællesskab

We.care som arbejdsplads


We.care som arbejdsplads
Da vi er en online virksomhed, er den menneskelige dialog og psykologiske tryghed over for vores klienter, psykologer og samarbejdspartnere yderst vigtig for os. Vi har derfor også en stærk kultur i we.care. En kultur der er gennemsyret af engagement, fællesskab, fleksibilitet og høj faglighed. Din trivsel er ligeledes enormt vigtig for os. For når du trives, så er du bedst.

Engagement
Vi brænder for at gøre psykologhjælp bedre og mere effektivt. Vi vil hjælpe så mange mennesker som overhovedet muligt, og vi vil sætte mental sundhed på dagsordenen. Vi tror på, at mennesker får et bedre liv af at være bevidste om og arbejde med deres mentale sundhed hele livet igennem – både med små og store udfordringer.

Fællesskab
Vi huser ca. 20 gode folk på kontorfællesskabet Morph House ved søerne i København, ca. halvdelen er psykologer eller psykologistuderende. Derudover har vi et større antal netværkspsykologer rundt omkring i landet (et tal som vokser måned for måned). Vi har løbende sociale arrangementer (bl.a. en månedlig game-night), god betalt frokostordning inkl. snacks og du vil som studerende også få tilbudt at komme med på diverse workshops og fællesmøder, når det vurderes relevant.

Høj faglighed og evidens
Vi vægter faglig udvikling højt. Vi følger med i forskningen og deler ud af den nyeste viden, hvorfor vi også har taget de første skridt mod vores egne projekter, der kan hjælpe til, at flere mennesker får den rette hjælp. Som studentermedarbejder vil du lære fra dygtige og erfarne psykologer – og alle de andre dygtige mennesker på vores dejlige kontor.

Det praktiske
Du skal kunne starte d. 1. august eller snarest derefter og lægge ca. 10-15 timer af din tid i jobbet om ugen. Der bliver løbende lagt vagtplaner, der tager hensyn til dit skema. I forbindelse med eksamener er vi naturligvis fleksible. Arbejdspladsen er placeret på Sortedam Dossering 55, 2100 København Ø., og der vil være mulighed for hjemmearbejde.

Ansøg

Deadline for ansøgning er d. 10. juni 2025. Vi forventer at afholde jobsamtaler d. 17., 19., og 27. Juni. Send dokumentation for uddannelse samt CV og ansøgning til apply@we.care

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care