Autoriseret psykolog

Lene

Særlige ekspertområder:

  • Angst
  • Kriser (akutte og eksistentielle)
  • Bekymringer
  • Assertiv kommunikation
  • Personlig udvikling
  • Stress

 

 Bred klinisk erfaring

Lene har i flere år arbejdet som privatpraktiserende psykolog og har fra 2010 til 2021 haft egen praksis på ydre Østerbro, hvor hun blandt andet behandlede børn med angst. Førhen har Lene arbejdet med selvmordsforebyggelse, familiebehandling, parrådgivning, åben rådgivning og psykologisk testning. Som led i sin autorisations-uddannelse har Lene haft klienter under Sygesikringen og fået erfaring med problematikker såsom angst, trafik- og ulykkesofre, livstruende sygdom, etc. 

Du behøver ingen henvisning

Kort om Lene

Alder: 52 år

Erhvervserfaring:

– 2010-2022: Egen psykologpraksis

– 2019.2022: Dansk Krisekorps, ekstern psykolog

– 2010-2022: SOS International, ekstern/inhouse psykolog

– 2008-2011: Psykologcenter Trekanten, netværker

Uddannelse: Autoriseret cand.psych

Kurser og efteruddannelse: 

– Specialist & Supervisor i Klinisk Psykologi / Psykoterapi Voksne.

NB: Er det Lene, du specifikt ønsker at booke, skal du blot skrive det i kommentarfeltet, når du registrerer dig. Så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.

Angst

Angst er knyttet til opfattelsen af, at noget er farligt.  Problemet opstår, når du reagerer med angst på en situation eller et fænomen, uden at du har undersøgt, om det reelt er farligt. Derfor går en stor del af angstbehandling ud på at undersøge, om det du er bange for, er farligt eller ej. Du skal således gøre noget, du tidligere ville undlade at gøre på grund af angst – og dernæst reflektere over dine nye erfaringer og hvad du kan udlede af dine oplevelser. På den måde skulle du gerne lære at forholde dig til verden, som den er, og ikke som du forestiller dig, at den må være.

Bekymringer

Bekymringer er et af de områder, der interesserer mig allermest. Ja, faktisk ligger der en bog i skuffen, jeg har skrevet om emnet, og måske vil det lykkes mig at få den udgivet en dag. Indtil da vil jeg nøjes med at sige, at jeg anser bekymringer for at være en stor og uopdaget ressource hos os mennesker, hvilket jeg elsker at bringe i spil i mine samtaler.

Akutte- og eksistentielle kriser:

Fra tid til anden kommer vi alle sammen ud for en krise i vores liv. Det kan være alvorlig sygdom eller død. Det kan være fyring, skilsmisse, kæreste- eller venskabsbrud.  I nogle tilfælde er det omgivelsernes reaktion i kølvandet på krisen, snarere end selve situationen, der vækker den kraftigste følelsesmæssige reaktion. Det kan fx være tavshed eller manglende kontakt efter et dødsfald. Uanset hvad krisen drejer sig om, kan de fleste ikke bare fortsætte som de plejer. En krise giver således anledning til at stoppe op for en stund og redefinere, hvad der er vigtigt i livet, og det kan der som regel også komme en masse godt ud af.

     Om Lenes behandling

At gå til psykolog er et fælles anliggende mellem dig som klient og mig som psykolog. For mig er det vigtigt, at vi begge tager ansvar for at gøre forløbet indsigtsfuldt, meningsfuldt og brugbart. Det fordrer, at du vil være med på at prøve at handle lidt anderledes i din dagligdag, end du er vant til. Jeg vil, for min del, stille nysgerrige spørgsmål, lytte og komme med synsvinkler på din situation. Og husk: At selvom jeg er Specialist i Psykoterapi, er du specialisten på dit eget liv.

Jeg benytter mig meget af psykoedukation, dvs. at du lærer noget generelt om psykologi samtidig med, at du forhåbentlig bliver klogere på dig selv. Dette kombineres ofte med øvelser eller hjemmeopgaver, hvor du i perioden mellem samtalerne har fokus på en bestemt opgave, som vi har aftalt.  

Jeg arbejder ud fra flere forskellige tilgange. Det skyldes, at der efter min mening ikke findes én psykologisk retning, der kommer omkring alt hvad der er relevant, når det gælder mennesker og psykologi. Desuden kan to personer med nogenlunde samme problematik have brug for noget forskelligt. Det skal der være plads til. Flere tilgange giver mig flere metoder at trække på.

Uddannelsesmæssigt er min palette bred: Psykodynamisk, eksistentialistisk, systemisk, narrativt, kognitivt (CBT/KAT), compassion fokuseret terapi (CFT) og mindfulness. Jeg har nedenfor valgt at beskrive nogle af retningerne lidt nærmere.  

Vi hjælper dig igang

Psykologhjælp over video

Videokonsultationerne foregår som en traditionel konsultation ansigt-til-ansigt live via web-kamera på din computer, tablet eller smartphone, som du kender det fra fx. Teams eller Zoom. Men det foregår via We.Cares egenudviklede krypterede og sikre løsning.

> Læs mere og se priser her

w

Skriftlig psykologhjælp

Den skriftlige psykologhjælp foregår ligesom på email, men over en krypteret og sikker platform. Du skriver præcis, når det passer dig, lige så ofte du har behov for det. Din psykolog svarer dig inden for 24 timer på hverdage.

> Læs mere og se priser her

Kontakt en psykolog med det samme

Hvad er online psykologhjælp?

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care