Parterapi: Få hjælp til parforholdet

Parterapi via skrift og video. Vi hjælper Jer i gang

Scroll for at læse mere

Kort om parterapi, parforhold og familie

Trivsel i parforholdet øger livskvaliteten

Udfordringer og problemer i parforholdet påvirker parrets psykiske og fysiske helbred og eventuelle børns helbred

Et typisk parforhold bliver udfordret i overgangen til forældreskabet i cirka fire år efter, at det første barn er kommet til verden

I 2018 i Danmark blev 32.530 vielser indgået
og skilsmisseraten var på 46,5%

Det tilknytningsmønster, vi danner som børn, påvirker, hvordan vi danner nye og tætte relationer i vores ungdom og voksenliv

Et godt parforhold kommer af, at begge partnere tager ansvar for parrelationen

Størstedelen af par som har udfordringer i parforholdet, søger ikke parterapi, individuel terapi eller anden form for professionel hjælp

At arbejde på forholdet gennem parterapi kræver, at begge parter er motiverede og gerne vil i parterapi

Parterapi kan hjælpe til, at I får mere fokus på positive kvaliteter i jeres parforhold, større accept af fælles udfordringer, forskelle og mønstre, at skabe mere intimitet og at etablere et mere levende og engageret parforhold

Mødet, tiltrækningen og forelskelsen

Vi møder hinanden, og vi tiltrækkes af den anden persons udseende, personlighed, værdier og drømme. Vi forelsker os i hinanden, og starten på et forhold spirer. I begyndelsen af parforholdet har vi stor lyst til at være sammen, imødekomme hinandens behov og udforske og opleve sammen. Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved helt af sig selv.

Som forholdet skrider frem, opdager vi hinandens forskelligheder. Uanset hvor meget vi har til fælles med vores partner, vil vi altid være to individer, og uanset hvor meget vi elsker den anden, vil disse forskelligheder give konflikter imellem os før eller siden. Samtidig kryber hverdagens gøremål ind.

Vi skal holde styr på økonomien, arbejde, handle ind, gøre rent, vedligeholde huset og opdrage børn. Det kan for en del familier og par lede til mangel på tid til god kommunikation og mangel på lyst til den anden, eller blot en følelse af, at parforholdet drukner i alt det andet. Det er i sådanne udfordringer, at parterapi og individuel terapi kan hjælpe jeres parforhold og familie til at trives mere.

I denne artikel skelnes ikke skarpt imellem parforhold eller ægteskab, da mange af de samme dynamikker er på spil, når begge parter er engagerede og seriøse om forholdet.

At arbejde sig mod et parforhold med tryghed og nærhed kan betale sig i længden, da undersøgelser har vist, at det forbedrer vores livskvalitet, når vi har det godt med vores partner

Trivsel og tilknytning

De første otte år i ægteskabet.. med eller uden børn

Et forskningsstudie om de første otte år af ægteskabet viste, at par med og uden børn generelt viser samme mængde af nedgang i ægteskabet over en otte-årig periode. Disse ændringer har tendens til at ske pludseligt omkring barnets fødsel for forældre og mere gradvist for par uden børn. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle forældre oplever, at ægteskabet forringes efter fødslen af det første barn – nogle oplever forbedringer i overgangen til at blive forældre sammen.
Dog peger forskningen i retningen af, at det gennemsnitlige parforhold bliver udfordret i overgangen ind itil forældreskabet i cirka fire år efter deres første barn kommer til verden. Konkret oplever forældrepar, at forholdet forringes pludseligt omkring det nye barns ankomst. Parforholdet kommer under pludselig forandring og pres blandt andet ved, at man har mindre tid til positive par-aktiviteter og fritid sammen, hvilket kan skabe flere ægteskabskonflikter.

Vielser, parterapi og skilsmisser

Ifølge Danmarks Statistik blev der indgået 32.530 vielser i 2018 i Danmark. Samme år lå skilsmisseraten på 46,5%, hvilket faktisk er et fald i forhold til foregående år. Skilsmisseraten er et mål for, hvor mange ægteskaber, der ender i skilsmisse inden for 50 års ægteskab, såfremt ingen af parterne i ægteskabet dør i mellemtiden. Det vil sige, at en stor andel af de ægteskaber som indgås i Danmark faktisk ender i en skilsmisse.
Størstedelen af par som har udfordringer i parforholdet, søger ikke parterapi eller anden form for professionel hjælp. Barrierer til at søge parterapi er bekymringer om, hvor meget tid det vil tage, hvor mange penge det koster, og at begge parter skal erkende, at de har brug for hjælp.

Det leder til spørgsmålet om, hvad der har betydning for, om et parforhold holder til at fejre diamantbryllup eller ender med at bliver en del af statistikken? Der er flere parametre og tematikker, som har indflydelse på det. Vi starter med, hvorfor det er vigtigt, at have det godt i sit parforhold.

 

Trivsel i dit parforhold er vigtigt for dit psykiske og fysiske helbred

Et forhold mellem to mennesker påvirker både de to i selve ægteskabet og de nærmeste omkring. Forskningsresultater peger på, at udfordringer i ægteskabet har indflydelse på både vores eget og vores børns fysiske og psykiske helbred.

 

Problemer i ægteskabet har blandt andet vist sig at være associeret med højere forekomst af depression og misbrug, nedsat funktion af vores immunforsvarssystem og at påvirke børns helbred negativt.

Tilknytning og dens betydning for parforholdet

Det er en vigtig faktor for at trives i et parforhold, at begge parter føler sig trygge. Fra fødsel af er vi afhængige af at få omsorg, opmærksomhed og nærvær for at overleve. Derfor lærer vi i vores første leveår meget om, hvordan vi skaber en relation til et andet menneske gennem vores relation med vores primære omsorgspersoner, der oftest er vores forældre.

Vi opbygger en form for skabelon for, hvordan relationer dannes med andre mennesker, som vi tager med os, når vi danner nye relationer op gennem vores barndom, ungdom og voksenliv. På fagsprog kaldes det, at vi udvikler en tilknytningsstil eller et tilknytningsmønster.

Afhængigt af i hvilken grad vores relation til vores mor og far var præget af mere eller mindre empati, kontakt og nærvær, danner vi et mere trygt eller mere utrygt tilknytningsmønster.

I alt findes der fire tilknytningsmønstre:

  1. Tryg tilknytning
  2. Utryg tilknytning med undvigende/afvisende mønster
  3. Utryg tilknytning med ængstelig/ambivalent mønster
  4. Utryg tilknytning med desorganiseret mønster

Det tilknytningsmønster, vi har tillært os fra barn, påvirker dannelsen af nye relationer. Derfor tager vi ofte det mønster med, vi har lært som barn, med ind i vores parforhold som voksen, der ofte er den nærmeste relation i vores voksenliv. Har vi lært som barn, at relationer dannes med fundament i forudsigelighed, tydelighed og følelsesmæssig tilgængelighed og dermed trygge rammer, tager vi det mønster med videre i vores parforhold. Det gør, at vores partner føler sig tryg sammen med os. Og er vi omvendt vokset op med utryg tilknytning, tager vi det mønster med videre i vores parforhold. Det kan gøre, at vores partner føler sig mere utryg sammen med os. Til trods for, at vores partner ikke er vores forælder, har vi som voksne stadig behov for, at vores nære relationer bygger på en tryg relation. I parterapi og terapi individuelt vil I som par opnå en større forståelse for hinanden, og hvorfor I hver især reagerer, som I gør, og øve jer i at agere mere hensigtsmæssigt.

 

Trivsel i parforholdet øger livskvaliteten

At arbejde sig mod et parforhold med tryghed og nærhed kan betale sig i længden, da undersøgelser har vist, at det forbedrer vores livskvalitet, når vi har det godt med vores partner.

Det er uundgåeligt ikke at møde udfordringer i parforholdet. Nogle problemer kan iI løse selv som par, og nogle problemer har iI muligvis brug for hjælp til i form af terapi hver for sig eller via parterapi. Uanset er første skridt er at anerkende problemet.

Andet skridt er at overveje hvilken form for terapi og hjælp, I som par ønsker. Tredje skridt er at tage imod hjælpen. Processen fra at anerkende, at man som par har udfordringer førend man får hjælp, er en proces, der ofte tager tid. I de fleste tilfælde har parforholdet været udfordret et stykke tid, før parret anerkender, at der er et problem. At arbejde på sit forhold for eksempel gennem parterapi kræver, at begge parter er motiverede og gerne vil i parterapi.

Tryghed i parforholdet

At skabe tryghed i parforholdet

På samme måde som i en barn-forælder relation, er det også vigtigt at skabe tryghed i relationen til ens partner. Det vil sige, at man er nærværende, opmærksom og empatisk over for sin partner. Det skaber en følelse af tryghed. I din adfærd understøtter du en tryg relation ved for eksempel at overholde aftaler, være stabil, lytte opmærksomt i samtaler, holde øjenkontakt, prioritere følelsesmæssig intimitet og tid til samvær.
Hvis vi for eksempel er vokset op i et et hjem præget af omsorgssvigt eller med en utryg tilknytning til vores forældre, kan det gøre, at man er meget opmærksom på, om der er fare på fære i ens relationer. For eksempel i relationer med venner, kollegaer, familie og partnere. Det gør man for at beskytte sig selv. Men de mønstre som vi har tillært os som barn i vores nære relationer for at overleve, giver ikke altid mening i vores nære relationer som voksne.

Tryghed gør, at vi kan snakke om det svære og udvikle os

Det er vigtigt, at vi føler os trygge i vores relation til vores partner, da det åbner dørene for åben kommunikation. Vi kan dermed tage sårbare, følsomme og svære emner op og tale om dem fremfor at pakke dem væk.

 

Når vi er trygge i vores relation, har vi også nemmere ved både at give hinanden plads til at udvikle os individuelt og som par. Parterapi kan hjælpe til jer begge til at blive mere opmærksom på, hvordan jeres mønstre hver især påvirker den anden både på en god og mindre god måde. Det vil give jer et afsæt til, at I kan arbejde jer hen mod en mere tryg relation, som vil gavne jer i jeres liv fremadrettet.

 

Hvad kan parterapi og individuel terapi hjælpe dig med?

Parterapi og individuel terapi kan hjælpe én til at få en større forståelse for ens egne mere eller mindre hensigtsmæssige mønstre i tætte relationer. For eksempel under udfordrende og pressede perioder, når man føler sig utryg i relationen, og hvor det typisk går galt i kommunikationen med ens partner. Man behøver ikke have haft problemer i lang tid, før man søger parterapi eller terapi til én selv. Forskningen peger på, at det føles nemmere og mindre faretruende for parret at søge forebyggende terapeutisk hjælp og parterapi tidligt i parforholdet.
Parterapi og forebyggende hjælp kan:

  1. Orientere parret mod mere positive kvaliteter i deres parforhold
  2. Fremme mere accept af fællesudfordringer, forskelle og mønstre i relationen
  3. Skabe mere intimitet bundet i medfølelse og forståelse for hinanden
  4. Generelt forbedre forholdet ved at etablere et mere levende og engageret partnerskab

De følgende fire råd til parforholdet er områder og tematikker, som mange par også arbejder med i parterapi sammen med deres psykolog.

Fem gode råd til parforholdet

1. Acceptér din partner, som han eller hun er

Der ligger en stor gave i at acceptere din partner, som han eller hun er. Overvej hvordan, du kan håndtere de sider og situationer bedre eller anderledes, som udfordrer dig og jeres relation.
Hvilken udvikling skal du igennem som individ for at kunne være i et parforhold med den partner, som du har valgt? Din partner vil ofte møde dig i dine behov i større grad, når du accepterer din partner som han eller hun er ifølge Emotionsfokuseret parterapi.

2. Forebyg afstand ved at vælge kontakten

Du kan forebygge, at der kommer en afstand mellem jer ved at tage ansvar for, hvordan I vedligeholder jeres parrelation. Hvordan kan du i hverdagen tage ansvar for, at det går godt mellem jer, at I kommunikerer godt, og at I plejer relationen i en travl hverdag?
Det er et valg at vedligeholde den gode parrelation. Når lysten ikke er der af forskellige årsager såsom mangel på overskud eller en travl hverdag, er det valget, der overtager.

3. Skab ritualer for nærhed

Hvornår og i hvilke situationer føler dig og din partner jer tæt på hinanden? Hvad gør, at du føler dig tæt med din partner?
Er det lang tid siden, I har lavet noget af det, som gør, at du føler, at I er tæt forbundet, kan du tage det som en invitation til at sætte en aftale i kalenderen for jer.

4. Tag ansvar

Et godt parforhold kommer af, at begge partnere tager ansvar for parrelationen. Det er hverken kun dig eller kun din partner, som kan sørge for, at relationen mellem jer fungerer godt. Ret derfor din fokus mod, hvad du kan gøre for dig selv, for parforholdet og for din partner. Hvordan kan du sørge for, at du har det bedre? Hvad kan du gøre for, at I har det bedre som par?
Hvad kræver det, at du har lyst til nærvær, at du kan lytte opmærksomt, at du kan være til stede, at du har lyst til intimitet, og at du prioriterer samvær? Kan du gøre noget, der giver dig mere overskud og lyst helt generelt?

5. Tålmodighed: det tager tid

At lære at kommunikere godt med sin partner, at skabe et forhold hvor begge trives og er glade, og at udvikle sig som person og par, er en relation som tager tid at bygge op. Det kommer ikke over få dage, men snarere måneder og år. Synes du, at I gentager de samme problematikker, så overvej, hvad det er for et mønster, I gentager i problematikken?
At identificere og forstå disse mønstre er første skridt i retning mod forandring. Kan du gøre noget anderledes i den måde, du går til problemet? Og er det blevet bedre fra første gang, I havde samme konflikt? Ved at se det i et større perspektiv, opdager de fleste, at de faktisk har rykket sig en del fra begyndelsen af forholdet til nu, og det kan give håb og motivation til at fortsætte udviklingen.

Få hjælp til dit parforhold

Hvordan arbejder jeg med psykologen online?

Du mødes med din psykolog online enten over video, på skrift via beskeder eller begge dele, alt efter hvad du foretrækker. We.Cares psykologer arbejder ud fra evidensbaserede, terapeutiske metoder, såsom kognitiv adfærdsterapi, acceptance and commitment terapi, compassion focused terapi, intensiv dynamisk korttidsterapi og flere andre.

Inden for online terapi har forskningen især undersøgt kognitiv adfærdsterapi, som lader til at være god til online terapi og depression. Metoden har vist gode behandlingsresultater, både på video og chat. Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i konkrete udfordringer, som du har i din nuværende dagligdag. Det kan være udfordringer, der eksempelvis påvirker dit arbejdsliv og privatliv, som du gerne vil have hjælp til for en periode.

.

Få hjælp til dit parforhold eller familierelaterede problemstilling 

Hos We.Care mener vi, at ingen som gerne vil have hjælp, bør stå alene med psykiske udfordringer. Visionen bag We.Care er derfor, at det skal blive nemmere for alle danskere at få psykologhjælp. Fordi alt for mange mennesker har brug for nogen at snakke med om deres mentale udfordringer, uden at det sker. Nogen har svært ved at komme uden for deres egen dør på grund af en depression. Nogen har problemer med at få tid til en psykolog på grund af karrieremæssig travlhed. Nogen har ikke overskud til at finde en psykolog på grund af stress. Og rigtig mange føler sig forhindret, fordi lange ventetider ikke fungerer, når man har brug for hjælp her og nu. We.Care har skabt en mulighed for at få psykologhjælp på den sikreste og nemmeste måde: På computeren eller mobilen. Vores ambition er at hjælpe så mange danskere som muligt til at få det bedre. Så hvis du gerne vil prøve en nem og moderne måde at tale med en psykolog og få hjælp til dit parforhold og din familie, så begynd på online psykologhjælp hos os i dag.

Referencer

Danmarks statistik. Lokaliseret d. 2/7/2019 på: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/vielser-og-skilsmisser

Doss, B., Rhoades, G. K., Stanley, S. M., & Markman, H. J. (2009). Marital therapy, retreats, and books: The who, what, when, and why of relationship help-seeking. Journal of Marital and Family Therapy35(1), 18-29. https://doi.org/10.1111/j.1752-0606.2008.00093.x → https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19161581

Doss, B., Rhoades, G. K., Stanley, S. M., & Markman, H. J. (2009). The effect of the transition to parenthood on relationship quality: An 8-year prospective study. Journal of Personality and Social Psychology, 96(3), 601-619. http://dx.doi.org/10.1037/a0013969

Gurman, A. S. (2011). Couple therapy research and the practice of couple therapy: Can we talk? Family Process, 50(3), 280–292. Doi: 10.1111/j.1545-5300.2011.01360.x.

Johnson, S. (2014). Hold mig – en vejviser til varig kærlighed. Forlaget Mindspace.

Kontakt en psykolog med det samme

Hvad er online psykologhjælp?

Om We.Care

hello@we.care

+45 53 53 59 17
Hverdage ml. 10-15

Gasværksvej 16 , 1200
København V Denmark

Læs mere om os

FAQ

Til pressen
Pressemeddelelser

Nyheder

We.care står til rådighed for pressen døgnet rundt. Ring eller skriv til +45 23321163 – presse@we.care.

For psykologer
Søger du et sikkert værktøj til din psykologpraksis? Læs mere her

Er du interesseret i at blive psykolog hos We.Care? Læs vores jobopslag her

Følg os

hello@we.care

+45 53 53 59 17
Hverdage ml. 10-15

Gasværksvej 16 , 1200
Copenhagen V Denmark

Læs mere om os 

FAQ

Pressemeddelelser

Nyheder

We.Care står til rådighed for pressen døgnet rundt. Ring eller skriv til +45 23321163 – presse@we.care.

Søger du et sikkert værktøj til din psykologpraksis? Læs mere her

Er du interesseret i at blive psykolog hos We.Care? Læs vores jobopslag her

Hvis du eller nogen anden er til skade for dig selv eller andre, bør du ikke bruge We.Care. Ring i stedet til Alarm 112 omgående.

Spørgsmål til We.Care?
Få personlig support