We.Care er i en rivende udvikling og vi søger autoriserede psykologer på deltid (fx 32 timer) og fuld tid, der primært skal afholde konsultationer, både fysisk og online via video og skriftligt. Herudover skal du også være med til at udvikle ICBT-programmer og producere andet terapeutisk indhold.

En typisk måned vil primært gå med konsultationer – både fysisk og online via video og skrift, og ca. 30-40 timer om måneden vil blive brugt på udvikling af ICBT herunder produktion af artikler og andet terapeutisk indhold.

Vi søger psykologer, der:

  • Er autoriserede
  • Har interesse for og gerne erfaring med online terapi-forløb, både skriftlig og via video
  • Har et ønske om at udvikle ICBT-programmer og formidle psykologiske problematikker i moderne indhold som videoer, podcasts mm.
  • Kan repræsentere We.Care på en professionel, menneskelig og omsorgsfuld måde
  • Har bred klinisk erfaring
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Gerne erfaring med sundhedsforsikringer

We.Care tilbyder:

  • Et usædvanligt motiveret hold af kolleger, der brænder for at forme fremtidens psykologhjælp
  • Et dynamisk job med variation i hverdagen
  • Et energifyldt kontormiljø, med en lækker morgenmads, og frokostordning, en kaffemaskine, der altid virker og ligeledes altid friskmalede bønner.
  • Mulighed for supervision
  • Mulighed for tilskud til kurser specialistuddannelse

Hvordan fungerer det med skriftlig terapi og rådgivning?
Den skriftlige psykologhjælp foregår ligesom på email, men over en krypteret og sikker platform. Klienterne skriver løbende, når det passer ind i deres hverdag, og vi lover at de får svar fra deres psykolog indenfor 24 timer i hverdagene. Du bestemmer selv om det passer dig bedst at logge ind på samme tid hver dag og svare beskeder, eller på forskellige tidspunkter på hverdagene i løbet af ugen.

Hvordan fungerer det med videokonsultationer?
Videokonsultationerne foregår ansigt-til-ansigt live via web-kamera på din computer, som du kender det fra fx. Teams eller Zoom. Men det foregår via We.Cares egenudviklede krypterede, GDPR-compliant og sikre løsning.

Om We.Care
I We.Care vil gøre vores til at flere mennesker kan få psykologhjælp, og at imødekomme at den enkelte kan få hjælp på den måde, som han eller hun foretrækker det. Vi er ekstremt passionerede omkring at gøre terapi mere tilgængeligt og bedre, uden at gå på kompromis med fagligheden og kvaliteten i behandlingen, tværtimod. Vi vil supplere de traditionelle konsultationsformer med de digitale, og vi vil bruge teknologien til at gøre hjælpen endnu mere tilgængelig og effektiv. Vi er en fantastisk blanding af forskellige fagligheder, som udover psykologer tæller bla. kommunikation, marketing og teknik. Dette giver en helt særlig dynamik og energi i virksomheden. Som arbejdsplads arbejder vi bevidst og metodisk med den enkelte medarbejders energi og engagement. Du skal ikke side på kontoret mandag-fredag fra 8-16, hvis det ikke er det, der gør dig mest effektiv og engageret. Vi arbejder hver især der, hvor vi leverer den bedste indsats. Derfor er der også 2 ugentlige hjemmearbejdsdage for dem, der ønsker det.

Det praktiske
Jobbet er fastansættelse og lønnen matcher Dansk Psykologforenings markedsstandarder. Arbejdspladsen er i København.

Vi ansætter løbende og jævnligt. Så send gerne en ansøgning til os på apply@we.care med emnet “Ansøgning psykolog”.

 

 

 

Hvad er online psykologhjælp

Mød psykologerne

Har du spørgsmål?
Kontakt Client Care