Angst

Tal med en autoriseret psykolog om angst via video eller chat, når du har brug for det – ingen ventetid

 

Tilfredshedsgaranti 

Nemt at komme i gang

1. Opret en konto

Kom i gang med den første ledige psykolog med ekspertise i angst. Vi sørger for, at du kommer til at tale med den rette psykolog inden for 24 timer

2. VÆLG DEN PRIS, DER PASSER DIG

Ønsker du at skrive eller snakke med din psykolog via video? Vælg den pris, der passer dig

3. Få hjælp til angst via video og chat

Du kan nu få konsultationer med din egen psykolog, når og hvor det passer dig

Angst

Hvordan angst og frygt kan påvirke vores hverdag

 

 

Læs mere om:

Kort om angst

  • Angst er en af de mest almindelige lidelser i Danmark. Cirka 12% af befolkningen i europa bliver ramt af angst i løbet af deres liv.
  • Angst og frygt er normale reaktioner på situationer, som virker farlige eller truende, men hvis angsten begynder at være invaliderende for ens hverdag, er det vigtigt at søge hjælp og behandling.

     

  • Kvinder har større risiko for at blive ramt af angst i løbet af deres liv sammenlignet med mænd. Årsager til forskellen er dog ukendt.

     

  • Frygt og angst er tæt relaterede fænomener; frygt er en reaktion til en opfattet trussel i nuet, hvor angst er mere fremtidsorienteret til forventet trussel i fremtiden.

     

  • Hyppige symptomer på tværs af de forskellige former for angst er: uro i kroppen, hjertebanken, ængstelige følelser, bekymringer, at kroppen ryster og svedeture.

 

Hvad er angst og frygt?

Angst og frygt er normale reaktioner på situationer, som virker farlige eller truende, men hvis angsten begynder at være invaliderende for ens hverdag, er det vigtigt at søge hjælp og behandling. Angst og frygtrelaterede lidelser er karakteriseret ved en overdreven frygt og angst som kan blive til en adfærdsforstyrrelse, når symptomerne så slemme, at de resultere i signifikant distress eller signifikant hæmmelse af områder i livet som er vigtige for ens funktionsniveau. Det kan være vigtige områder som relaterer sig til ens personlige liv, familieliv, socialliv, uddannelsesliv, arbejdsliv.

Frygt og angst er tæt relaterede fænomener; frygt er en reaktion til en opfattet trussel i nuet, hvor angst er mere fremtidsorienteret mod en forventet trussel som potentielt kan komme i fremtiden. Forskel mellem angstlidelserne er de diagnosespecifikke foci af ængstelsen – det vil sige den stimulus eller situation som trigger frygt eller angsten. Eksempelvis hvis angsten retter sig mod et specifikt dyr, vil det højst sandsynlig være tale om en specifik fobi.

Tegn og symptomer

Angst er naturligt at opleve, men hvordan føles det?

Når angsten tager overhånd

Angst er en naturlig følelse at opleve, men for nogle kan angsten på tidspunkter i livet, i visse situationer eller ved møde med specifikke objekter eller dyr fylde så meget, at det bliver et problem og svært at indgå i ens normale hverdag. Hvis angsten begynder at hæmme ens hverdag på vigtige områder i dit liv er det en god ide at søge hjælp.

Hvor mange har angst?

Det kan være svært at give et præcist tal på, hvor mange dansker har angst. En undersøgelse i europa viste, at cirka 12% af befolkningen bliver ramt af angst i løbet af deres liv. I Danmark svarer det til cirka 400.000. De fleste angstlidelser ses i langt højere grad hos kvinder end hos mænd. Årsagen til denne forskel er stadig ukendt. Angst lader til også at være et stigende problem blandt børn og unge i Danmark.

Angst – hvordan føles det?

Følelsen af angst eller frygt kan være meget forskellige fra person til person. Tegn som er meget typiske og i nogle tilfælde synlige kan for eksempel være:

  • Nervøsitet
  • Uro i kroppen
  • Ængstelige følelser
  • Bekymringer
  • Rysten
  • Tendens til at svede
  • Hjertebanken

Angstens mange former

Forskellen på at have en angstdiagnose og angstsymptomer

Angst kommer i mange former

Der findes flere forskellige former for angst. Alt efter hvad der trigger frygten og angsten er der tale om forskellige lidelser. Ifølge den nyeste internationale anerkendte diagnosemanual ICD-11 (International Classification of Diseases), som udgives af WHO, er der følgende former for angst og frygtrelaterede lidelser. Nogle har flere unerkategorier for eksempel stofinduceret angst:

 

  • Generaliseret angst
  • Panik angst
  • Agorafobi
  • Specifik fobi
  • Social angst
  • Separationsangst
  • Selektiv mutisme
  • Stofinduceret angst (mange forskellige former herunder alt efter stof som er indtaget, blandt andre alkohol, cannabis og koffein)
  • Hypochodria
  • Andre typer specificeret angst eller frygtrelateret lidelser
  • Angst eller frygtrelateret lidelse, uspecificeret

Hvad er forskellen på angst symptomer og at have en af angst diagnoserne?

Det er vigtigt at huske på, at angst og frygt er normale reaktioner på situationer som virker farlige eller truende, men hvis angsten begynder at invalidere ens hverdag er det vigtigt at søge hjælp og behandling. Der er forskel på at opleve angst eller frygt symptomer og at opfylde diagnosekriterierne til en af angstlidelserne. For at opfylde kravene til en diagnose skal du have et vist antal symptomer, i en vis kombination og som regel i en vis tidsperiode, før du kan få stillet en diagnose. Der er en afgørende forskel mellem fokus for angsten i de angst- og frygtrelaterede lidelser – det vil sige diagnosen afhænger af, hvilken form for stimulus eller situation der trigger frygten eller angsten.

Angstlidelser

Der findes flere forskellige former for angst

Generaliseret angst: Når angsten overtager hverdagssituationer

Generaliseret angst er en lidelse som er karakteriseret ved symptomer af angst, der er mere eller mindre konstant. Symptomerne skal være tilstede i minimum flere måneder, i flere dage end ikke og manifesteret ved en generel ængstelse eller overdreven bekymring fokuseret på flere hverdagsrelaterede begivenheder. For det meste familie, sundhed, økonomi, skole eller arbejde sammen med flere symptomer såsom muskelspænding eller fysisk rastløshed, overaktivitet i det sympatiske nervesystem (som er en del af autonome nervesystem), subjektiv oplevelse af nervøsitet, svært ved at holde koncentration, irritabilitet eller søvnforstyrrelse. Symptomerne resulterer i en signifikant distress eller signifikant hæmmelse af vigtige funktionsområder af dit liv. For eksempel dit personlige liv, familieliv, socialliv, uddannelsesliv, arbejdsliv eller andre vigtige områder. Derudover skal symptomerne ikke opstå grundet andre helbredsmæssige tilstande, effekter fra et indtaget stof eller medicin, som kan påvirke centralnervesystemet.

Du kan læse om de enkelte typer af angstlidelser nedenfor.

Panik angst: Når angsten overtager kroppen

Panikangst er karakteriseret ved at man får tilbagevendende og uventede panikanfald, som ikke kun kommer i forbindelse med en specifik stimuli eller situation. Panikanfaldene er episoder af intens frygt eller ængstelse, hvor man typisk oplever flere karakteristiske symptomer, for eksempel:

  • Hjertebanken eller øget hjerterytme
  • At svede
  • At ryste
  • Stakåndet
  • Bryst smerte
  • Svimmelhed eller lightheadedness
  • Kuldegysninger
  • Hedeture
  • Frygt for pludselig/nært forestående død

Derudover er panikangst karakteriseret ved en vedblivende bekymring om:

  • at angsten vender tilbage
  • betydningen af panikanfaldene
  • eller at tillægge sig en adfærd som har intentionen om at undgå anfaldene kommer tilbage

Det kan resultere i, at vigtige områder af ens liv signifikant hæmmes. Områder såsom i ens personlige liv, familieliv, socialliv, uddannelsesliv, arbejdsliv eller andre vigtige livsområder.  Det er vigtigt, at huske på, at symptomerne ikke må være grundet andre helbredsmæssige tilstande, effekter fra indtaget stof eller medicin, som kan påvirke centralnervesystemet

Agorafobi: Mange mennesker, ingen flugtmuligheder

Agoraforbi er karakteriseret ved en markant og overdreven frygt eller angst der opstår som respons på flere situationer, hvor flugt måske er svært eller hjælp ikke er mulig at få. Det kan være situationer såsom at bruge offentlig transport, at være i større menneskemængder, eller at være ude for hjemmet alene for eksempel i butikker, i teatre eller står i kø. Man er konsekvent angst for sådanne situationer på grund af, at man frygter specifikke negative udfald af situationerne – for eksempel at få et panikanfald eller andre uhensigtsmæssige eller pinlige fysiske symptomer. Det leder til en aktiv undgåelse af disse situationer, eller at man kun indgår i situationerne under specifikke omstændigheder. For eksempel at man har en betroet ledsager med, eller at man udholder situationen med intens frygt eller angst. Derudover skal symptomerne fortsætte i minimum flere måneder eller være tilstrækkelig svære til, at de resulterer i signifikant distress eller signifikant hæmmer vigtige funktionsområder af ens liv. Såsom ens personlige liv, familieliv, socialliv, uddannelsesliv, arbejdsliv eller andre vigtige områder.

Specifik fobi: Angsten kommer altid i den ene situation

Specifik fobi er karakteriseret ved en markant og overdreven frygt eller angst der konsistent kommer, når man er eksponeret til én eller flere specifikke objekter eller situationer. Det kan for eksempel nærkontakt med bestemte dyr, at flyve, højder, aflukkede rum, synet af blod eller skade. Det som karakterisere angsten er, at den er ude af proportioner i forhold til den faktiske fare. Symptomerne fortsætter i minimum flere måneder eller er tilstrækkelig svære til at de resulterer i signifikant distress eller signifikant hæmmer vigtige funktionsområder af ens liv. Såsom ens personlige liv, familieliv, socialliv, uddannelsesliv, arbejdsliv eller andre vigtige områder.

Social angst: Når du begynder at undgå visse sociale arrangementer

Socialangst er en lidelse som er karakteriseret ved en markant og overdreven frygt eller angst der igen og igen kommer i én eller flere sociale situationer. Det kan for eksempel være sociale interaktioner (såsom en samtale), at være observeret (såsom at spise eller drikke) eller performe foran andre (såsom at fremføre en tale). Man er bekymret over om man vil agere på en bestemt måde eller vise angst symptomer, som vil blive bedømt negativt af andre. De sociale interaktioner er konsekvent undgået eller udholdt med intens frygt eller angst. Symptomerne fortsætter i minimum flere måneder eller er tilstrækkelig svære til, at de resulterer i signifikant distress eller signifikant hæmmer vigtige funktionsområder af ens liv. Såsom ens personlige liv, familieliv, socialliv, uddannelsesliv, arbejdsliv eller andre vigtige områder.

Separationsangst: “Mor og far.. i må ikke gå”

Separationsangst er karakteriseret ved en markant eller overdreven frygt for separation fra bestemte tilknytningspersoner. Hos børn er separationsangst ofte rettet mod vigtige omsorgspersoner som forældre eller andre nære familiemedlemmer. For voksne er det typisk fokuseret mod romantiske partnere eller ens børn.

Separationsangst kan manifestere sig i:

  • Tanker om skade eller uheldige hændelser for tilknytningspersoner
  • Modvilje eller at nægte at tage i skole eller på arbejde
  • Tilbagevendende overdreven distress ved separation
  • Modvilje eller at nægter at sove væk fra tilknytningsperson
  • Tilbagevendende mareridt ved separation.

Symptomerne skal fortsætte i minimum flere måneder eller være tilstrækkelig svære til, at de bevirker signifikant distress eller signifikant hæmmer vigtige funktionsområder af livet. Såsom ens personlige liv, familieliv, socialliv, uddannelsesliv, arbejdsliv eller andre vigtige områder.

Selektiv mutisme: Mit barn er stille barn – men kun i nogle situationer

Selektiv mutisme er karakteriseret ved at selektere i ens tale konsekvent i visse situationer. For eksempel at et barn udviser tilstrækkelige sprogkompetencer i specifikke sociale situationer, typisk derhjemme, men konsistent ikke kan tale (stumhed) foran andre, typisk i skolen. Lidelsen skal vare minimum én måned, ikke være begrænset til den første måned af skolegangen og være i en sværhedsgrad, så det forstyrrer uddannelses- eller arbejdspræstationer eller social kommunikation. Desuden skyldes det ikke ikke manglende kendskab til det talte sprog krævet i sociale situationer – for eksempel at tale et andet sprog i skolen end derhjemme.

Det er vigtigt at skelne selektiv mutisme fra andre tilstande, hvor mutisme (stumhed) optræder som sekundært fænomen. Mutisme ses nemlig også blandt børn med autismespektrumforstyrrelser og nogle gange hos børn med skizofreni. Før der kan være tale om selektiv mutisme skal det desuden udelukkes, at stumheden skyldes sanselige defekter såsom manglende hørelse, manglende taleevne og lignende.

Stofinduceret angst: Da stoffet overtog min krop for en stund

Stofinduceret angst er karakteriseret ved indtag af et stof, som resulterer i angstsymptomer, der opstår som følge af det indtagede stof. Alt efter hvilket stof som man har indtaget skifter symptombilledet. Stofinduceret angst kan opstå efter indtag af blandt andre følgende stoffer nedenfor:

 

  • Alkoholinduceret angst
  • Syntetisk canabis induceret angst
  • Opiod induceret angst
  • Sedative, hypnotisk eller anxiolotyc induceret angst
  • Kokain induceret angst
  • Stimulant-inducieret angst inklusiv amfetamin, metamfetamin eller methcathinon
  • Syntetisk cathinon induceret angst
  • Koffein induceret angst
  • Hallucinogen induceret angst
  • Flygtigt inhalationsmiddel induceret angst
  • MDMA eller relateret stof induceret angst
  • Dissociativt stofinduceret angst inklusiv ketamin og PCP
  • Angst induceret af et andet specificeret psykoaktivt stof
  • Angst induceret af ukendt eller uspecificeret psykoaktivt stof

Hypochodria: Jeg går til lægen hele tiden

Hypokondri kaldes også for sygdomsangst eller helbredsangst. Denne form for angst er karakteriseret ved en vedvarende optagethed af eller frygt for muligheden for at have en eller flere seriøse, progressive eller livstruende sygdomme. Optagetheden hænger sammen med katastrofale fejlfortolkninger af kropssignaler eller kropssymptomer, der kan være både normale og almindelige fornemmelser. Denne overopmærksomhed kommer til udtryk ved enten gentagende eller overdreven helbredsrelateret opførsel eller i maladaptive undgående adfærd relateret til helbred. Optageheden eller frygten er ikke en simpel og rimelig bekymring relateret til en specifik kontekst af klienten. Den varer ved eller opstår igen og igen på trods af lægeundersøgelser og forsikringer fra lægen om et godt helbred. Symptomerne på hypokondri resulterer i signifikant distress eller signifikant hæmmer vigtige funktionsområder af end liv. Såsom ens personlige liv, familieliv, socialliv, uddannelsesliv, arbejdsliv eller andre vigtige områder.

Forskning om angst

Hvad siger forskningen om angst, og hvordan hænger det sammen med psykologhjælp online?

Hvad siger forskning om, hvordan online psykologbehandling virker mod angst?

Forskningen har vist at online psykologbehandling over videochat lader til at være lige så godt eller på lignende vis som ansigt til ansigt psykologhjælp til angstsymptomer. Et nyere systematisk review fra 2019 viste lovende evidens for online terapi via video på tværs af forskellige lande og populationer.

Hvordan arbejder jeg med psykologen online?

Du mødes med din psykolog online enten over video, skriver på chat eller begge dele, alt efter hvad du foretrækker. Vores psykologer arbejder ud fra evidensbaserede terapeutiske metoder, såsom kognitiv adfærdsterapi, acceptance and commitment terapi, compassion focused terapi, intensiv dynamisk korttidsterapi med flere. Inden for online terapi har forskningen især undersøgt kognitiv adfærdsterapi tilgang, som lader til at være god til online terapi og angst. Metoden har vist gode behandlingsresultater både på video og chat. Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i konkrete udfordringer, du har i din nuværende dagligdag. Det kan være udfordringer, som påvirker både dit arbejdslivs og dit privatliv, som du gerne vil have hjælp til for en periode.

Få hjælp til angst

Hos We.Care mener vi, at ingen som gerne vil have hjælp, bør stå alene med angst og psykiske udfordringer. Visionen bag We.Care er derfor, at det skal blive mere tilgængeligt for alle danskere at få psykologhjælp. Fordi alt for mange mennesker har brug for nogen at snakke med om deres mentale udfordringer, uden at det sker. Nogen har svært ved at komme uden for deres egen dør på grund af angst. Nogen har problemer med at få tid til en psykolog på grund af karrieremæssig travlhed. Nogen har ikke overskud til at finde en psykolog på grund af stress. Og rigtig mange bliver stoppet, fordi lange ventetider ikke fungerer, når man har brug for hjælp her og nu. We.Care har skabt en mulighed for at få psykologhjælp på den sikreste og nemmeste måde: På computeren eller mobilen. Vores ambition er at hjælpe så mange danskere som muligt til at få det bedre. Så hvis du gerne vil prøve en nem og moderne måde at tale med en psykolog og få hjælp til din depression, så begynd på online psykologhjælp hos os i dag.

Referencer:

Berryhill, M. B., Halli-Tierney, A., Culmer, N., Williams, N., Bentancourt, A., King, M. & Ruggels, H. (2019). Videoconferencing psychological therapy and anxiety: a systematic review. Family Practice, Volume 36 (1), 53–63, https://doi.org/10.1093/fampra/cmy072

International classification of diseases – ICD-11. Anxiety or fear related disorders. Lokaliseret d. 14/3/2019 på: https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f1336943699

Psykiatrifonden. Fakta om psykisk sundhed i Danmark. Lokaliseret d. 15/5/2019 på: https://www.psykiatrifonden.dk/viden/fakta.aspx

Sundhedsstyrelsen. (2015). ​Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme.​ Lokaliseret d. 14/3/2019 på: https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/~/media/00C6825B11BD46F9B064536C6E7DF BA0.ashx

Wittchen H. U. & Jacobi, F. (2005). Size and burden of mental health disorders in Europe – a critical review and appraisal of 27 studies. European Neuropsychopharmacology (15), 357-376.

Lever op til GDPR

Vi sikrer dine persondata

Emailkonsultationer

Skriv direkte med din psykolog via krypteret forbindelse

Videokonsultationer

Flydende sikker video, hvor teknikken bare virker

Booking

Hold styr på dine online konsultationer

Noteværktøj

Skriv noter fra dine konsultationer, så du har dem gemt et sikkert sted

Personlig Support

Vi hjælper dig personligt alle hverdage

Alle platforme

Virker på din computer og Apple og Android-telefoner

Hvad er online terapi?

 

Læs mere om hvordan online psykologhjælp fungerer i praksis, samt hvad forskningen bag kan fortælle os

Andre forsider

Depression

Stress

Angst

Psykologhjælp i hele landet

  • Nordjylland
  • Midtjylland
  • Syddanmark
  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • København
  • Aarhus
  • Odense
  • Aalborg
  • Esbjerg
  • Randers
  • Kolding
  • Horsens
  • Vejle
  • Roskilde
  • Herning
  • Helsingør
  • Silkeborg
  • Næstved
  • Holbæk
  • Fredericia 
  • Køge
  • Viborg
  • Holstebro
  • Taastrup
  • Slagelse
  • Rødovre 
  • Hvidovre
  • Maribo
  • Samt resten af landet

Fordi We.Care er online, kan vi tilbyde online psykologhjælp i hele landet

Om WeCare

hello@we.care

+45 60 70 33 35

Højbro Plads 8-10, 1200 København K Danmark

Søger du et sikkert værktøj til din psykologpraksis? Læs mere her

Følg os

Hvis du eller nogen anden er til skade for dig selv eller andre, bør du ikke bruge We Care. Ring i stedet til Alarm 112 omgående.

Linisha Palm Personlig support