gratis hjælp til BRYD
TABUET

We.Care yder gratis online psykologhjælp

Hundredevis af Twitter-brugere deler for tiden deres mentale og psykiske udfordringer under hashtagget #brydtabuet. Det har inspireret virksomheden We.Care til nu at tilbyde gratis online psykologhjælp til de åbenhjertige Twitter-brugere.

Der sidder mange danskere ude bag skærmen, der kæmper med psykiske lidelser som depression, angst og andre mentale problemer. Det viser fænomenet #brydtabuet, der lige nu spreder sig med lynets hast på Twitter, idet hundredevis af brugere deler deres tanker og oplevelser.

– Der findes tusindvis af mennesker i Danmark, der har psykiske eller mentale problemer, men som ikke har nogen at tale med om det. Derfor er det stærkt, at så mange Twitter-brugere deler deres udfordringer, fordi det viser, at man ikke behøver at skjule sine problemer, og at folk bakker én op, siger Linisha Palm, der er direktør for We.Care.

We.Care er en virksomhed, der specialiserer sig i online psykologhjælp i form af video-konsultationer eller chatforløb. Og Linisha Palm har derfor besluttet, at hendes virksomhed skal yde gratis psykologhjælp til så mange af de delende Twitter-brugere, som muligt:

– Hashtagget har fået os til at diskutere på kontoret, hvordan vi kan hjælpe og bidrage. Og selvom det ikke er alverden, vil vi gerne honorere folks mod ved at give en gratis psykolog-session til alle brugere, der har delt deres udfordringer og dermed været med til at normalisere det.

Linisha Palm fortæller, at muligheden for gratis psykologhjælp vil gælde for den første online video-session på 45 minutter med en autoriseret psykolog til de første 100 personer i løbet af den næste måned. Har personen i stedet et behov for et skriftligt forløb, vil We.Care ifølge Linisha Palm tilbyde et 14 dages gratis chat-forløb.

For at benytte sig af muligheden, skal brugere benytte koden ‘brydtabuet’ under oprettelsen af deres abonnement. We.Care vil manuelt sikre, at nyoprettede brugere har tweetet på #brydtabuet på oprigtig vis, så vidt muligt.   

 

Hvordan kommer man i gang med at bruge WeCare?

1. Opret din klinik

Med få klik sætter systemet din klinik op så du kan komme i gang med at kommunikere sikkert og give dine klienter behandling online.

2. Invitér dine klienter

Du kan nemt og automatisk invitere alle dine klienter. Dine klienter får kun adgang til din praksis.

3. Kommunikér sikkert

Du kan nu gå igang med GDPR-sikre videokonsultationer og email/chat ved hjælp af vores sikre, krypterede løsning.
Linisha Palm Personlig support